Lægemiddelstyrelsen skal hjælpe fattige landes lægemiddelmyndigheder

MEDICIN: I de kommende år vil Lægemiddelstyrelsen hjælpe kolleger i udviklingslande med at opbygge stærkere myndighedsinstitutioner på medicinområdet.

Danmark har nu som et af de første lande i Europa indgået en aftale med WHO, om at danske lægemiddelmyndigheder skal hjælpe med at styrke lav- og mellemindkomstlandes lægemiddelmyndigheder.

”Lægemiddelmyndigheder verden over spiller en stadigt stigende rolle i sundhedssystemerne. De skaber overblik over de lægemidler, der er til rådighed i det konkrete land, og er en afgørende aktør i forhold til at sikre distributionen af medicin til befolkningerne. Og netop sikring af de legale distributionskæder er vigtigt i lav- og mellemindkomstlande, hvor der kan være problemer med forfalskninger. Derudover har opbygning af systemer til overvågning af bivirkninger høj prioritet,” siger direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz i en pressemeddelelse.

Ifølge WHO er op mod 70 procent af verdens lægemiddelmyndigheder ikke i stand til dette. Konkret skal Lægemiddelstyrelsen bidrage til, at myndigheder i eksempelvis Afrika bliver bedre til at sikre en ordentlig godkendelse af medicin, bivirkningsovervågning og indsats mod forfalsket medicin.

Login