Lægemiddelstyrelsen på jagt efter leder til ny data-satsning

DATA: Styrelsen er nu så langt med planerne for et nyt dataanalyse-center, at der skal ansættes en leder af enheden. Det nye center skal holde Lægemiddelstyrelsen i front ved at være førende med brug af big data og Real World Evidence, forklarer Lægemiddelstyrelsens direktør. 

Bedre overvågning af positive og negative effekter ved medicin og medicinsk udstyr. Hurtigere godkendelse af nyskabende medicin til patienter uden gode behandlingsmuligheder. Det er bare nogle få af de fordele, som Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, har sat som mål for styrelsens kommende enhed: Dataanalytisk Center.

"Så vidt jeg ved, så er vi den første Lægemiddelstyrelse i Europa, der får så omfattende muligheder for at analysere sundhedsdata," siger Thomas Senderovitz om det kommende center, hvor han netop har sat gang i jagten på den kommende leder af centeret. Et center, der starter med seks til otte medarbejdere, men som senere ventes at udvides til op mod 20 ansatte.

Søger profil med forsknings- og ledererfaring
Ifølge stillingsopslaget skal den kommende chef gerne have en lægelig forskningsbaggrund og erfaringer med organisationsopbygning, store sundhedsdataprojekter og kendskab til big data og kunstig intelligens.

Login