Kinddans eller linedance? Forholdet mellem politikere og topembedsmænd er i ubalance

Er det et problem, hvis dårlig kemi mellem politikere og embedsmænd leder til udskiftning i toppen af forvaltningen? Svaret er både ja og nej, skriver Caroline Howard Grøn.

I den seneste tid har der igen været diskussion af omsætningen blandt topembedsmænd. Både i staten, hvor der har været hastig udskiftning blandt departementscheferne, og mere nyligt i den kommunale sektor, hvor et antal kommunaldirektører er blevet fyret med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen ønsker ”en anden profil”.

Sagen er dilemmafyldt. På den ene side er det danske embedsværk meritbaseret, og det har vi sådan set haft ret stor succes med. Det betyder blandt andet, at vi ikke udskifter embedsværket – og heller ikke topembedsmænd – når den politiske ledelse skifter.

Vi forventer, at både kommunaldirektører og departementschefer kan betjene alle typer af politiske herrer loyalt. Det bidrager til et kompetent embedsværk og kontinuitet.

Login