EU-Kommissionen blæser på kritik af ”kup-lignende” ansættelsesmetoder

LYNFORFREMMELSE: Det var på grænsen – eller måske endda over grænsen – til det lovlige at ekspres-udpege EU-kommissionsformandens højre hånd til jobbet som den højst placerede embedsmand samme sted, lyder det fra EU-Parlamentet. EU-Kommissionen afviser al kritik.

BRUXELLES: Det er ikke bare Kommissionens, men hele EU’s rygte, der står plettet tilbage.

Sådan lød dommen fra EU-Parlamentet onsdag, da Unionens folkevalgte kritiserede den spegede ansættelsesprocedure, der lå bag den kontroversielle udpegelse af tyske Martin Selmayr til generalsekretær i EU-Kommissionens og dermed dens øverste embedsmand.

Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tidligere kabinetschef og tro væbner blev lynforfremmet til jobbet som Kommissionens administrative chef ved en snuptagsmanøvre og uden modkandidater på ét og samme møde 21. februar, hvor han først blev udpeget til vicegeneralsekretær og siden generalsekretær med få minutters mellemrum (se boks).

Login