Efter corona: Energinet opfordrer flere til at arbejde hjemme

ARBEJDSLIV: Energinet vil fremover give medarbejderne større fleksibilitet, så de bedre selv kan planlægge hvor og hvornår de arbejder. Der er god grund til at bygge videre på erfaringerne fra coronanedlukningen, vurderer eksperter.

Coronakrisen har fået Energinet til at gentænke de vante arbejdsformer.

De har nu tilbudt medarbejdere en pakke med IT-udstyr, en kontorstol og et hævesænkebord til hjemmearbejdspladsen, så de i højere grad får mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil indrette deres arbejdsliv.

”Vi har også historisk haft mulighed for, at man kan aftale en hjemmearbejdsdag, men det, som jeg prøver her, er at tage det skridtet videre. Jeg synes, at vi skal prøve at udnytte nogle af de fordele, som vi har erfaret, ved at have en meget mere fleksibel tilgang til hvor og hvornår vi arbejder,” siger direktør i Energinet Thomas Egebo.

Login