Digitaliseringsklar lovgivning – det skal lige læres
Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes ”digitaliseringsklar lovgivning”. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.
De danske love er tydeligvis ikke designet af programmører, som var det en algoritme med klare og utvetydige instrukser. Lovgivningen er traditionelt et kludetæppe af bestemmelser, med undtagelser og særlove og store områder, der rummer mulighed for at fortolke, hvad der er rimeligt, fair eller væsentligt.
Der er mange gode grunde til at forsøge at strømline lovene, ikke mindst for at kunne udnytte de mange muligheder, digital teknologi giver for at automatisere, understøtte og analysere sagsbehandlingen i det offentlige og i retssystemet.
I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Aftalen var et af resultaterne af den daværende minister for offentlig innovation, Sophie Løhdes (V), arbejde med at modernisere og forenkle den offentlige sektor.