Danske Advokater foreslår et regelråd: “Lad os få tempoet ned og lovkvaliteten op”
Danmark bør indføre et uafhængigt råd, der kan granske og kvalitetstjekke regeringens lovforslag, mener Paul Mollerup, administrerende direktør i Danske Advokater.
Der er brug for at gøre op med forjaget og dårligt gennemarbejdet lovgivning.
Derfor kan Danmark med fordel indføre en uafhængig instans til at kigge regeringens lovforslag efter i sømmene, mener Danske Advokater.
“Lad os få tempoet ned og lovkvaliteten op. Det kan et regelråd, der skal have til opgave at granske konsekvensvurderinger i alle lovforslag, hjælpe med,” siger administrerende direktør, Paul Mollerup.