ATP henter ny HR-direktør fra Novo Nordisk

Jesper Baltzer, vicedirektør for Global People and Organization Services i Novo Nordisk, er ny HR-direktør i ATP.

ATP har fundet en ny HR-direktør. Jesper Baltzer kommer fra en stilling som vicedirektør i Novo Nordisk og har 15 års erfaring inden for HR.

Det oplyser ATP i en pressemeddelelse.

"ATP er en rigtig interessant virksomhed med en bred vifte af opgaver og dygtige medarbejdere, som jeg glæder mig til at lære at kende og skabe resultater sammen med. Det er en anden type virksomhed, end hvad jeg kommer fra – men jeg har hørt meget godt om ATP og ved, hvilken nøglerolle ATP spiller i det danske samfund, " siger Jesper Baltzer.

Login