Aktører revser høringsfrister trods fremgang

RETSSIKKERHED: Regeringens høringsfrister er blevet længere, men sidste år var det stadig kun halvdelen af høringerne, der levede op til anbefalingen på 20 arbejdsdage. Dansk Erhverv og Advokatrådet foreslår skrappere virkemidler.

Seks dage til at forholde sig til en ændring af planloven, der vedrører nye boligområder. Det er blot et af mange eksempler på korte høringsfrister, der gør det vanskeligt for aktører at give kvalificerede input til regeringens lovgivning.

I hver anden høring i 2014 døjede regeringen således med at overholde den anbefalede frist på mindst fire uger fra Folketingets Udvalg for Forretningsorden. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv med i alt 801 lovforslag, bekendtgørelser, EU-retsakter og andet, som organisationen fik i høring sidste år.

“Det burde være muligt for embedsapparatet i langt højere grad at overholde i hvert fald minimumskravet på 20 arbejdsdage. Når det kun sker i halvdelen af tilfældene, så synes det mere systemisk, end det er forhold, som er umulige for embedsapparatet at tage hånd om,” siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Login