Afhøringer i Østre Landsret: Tidligere statsløse kræver godtgørelse for diskrimination i ministerium

Mandag var flere embedsmænd i Østre Landsret for at vidne i en sag, hvor 33 tidligere statsløse kræver godtgørelse for samlet 50.000 kroner. De mener, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har diskrimineret dem i sagsbehandling af dansk statsborgerskab.

For syv år siden slog Statsløsekommissionen fast, at Danmark i en længere årrække behandlede statsløses ret til lempeligere adgang til dansk statsborgerskab i strid med internationale konventioner.

Nu kæmper 33 tidligere statsløse i Østre Landsret for at få en godtgørelse fra staten.

De mener, at de har fået deres statsborgerskab for sent og gør gældende, at de har været udsat for diskrimination på baggrund af nationalitet og/eller etnicitet.

Login