Pinds indsats for ytringsfrihed møder kritik: Luft med luft på

WHISTLEBLOWING: Justitsministeren iværksætter oplysningskampagne om ytringsfrihed for offentligt ansatte. Enhedslisten og Alternativet støtter op om faglige organisationers krav om bedre beskyttelse.

Trods flere års højspændt opmærksomhed og en stribe spektakulære sager om whistleblowers hersker der fortsat stor uklarhed om, hvad offentligt ansatte må sige uden at risikere en fyreseddel eller en tur i retten.

Det vil justitsminister Søren Pind (V) nu rette op på. Det skal ske med en styrket oplysningsindsats om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed og en hjælpende hånd til de arbejdspladser, som vil oprette en whistleblowerordning.

"Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at ansatte i for eksempel kommuner, sygehuse eller skoler føler sig trygge ved at deltage i den offentlige debat uden at frygte for deres karriere. Derfor styrker vi nu oplysningsindsatsen om ytringsfrihed på offentlige arbejdspladser, ligesom jeg vil opfordre offentlige myndigheder til at overveje, om det kan være relevant at indføre en whistleblowerordning hos dem," udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Login