Ny analyse: Mindre virksomheder halter efter i arbejdet med verdensmålene

EFTERSLÆB: Mens store teknologifirmaer er langt i arbejdet med at implementere SDG'erne, er de mindre virksomheder mere fodslæbende. Det kan blive et problem for deres konkurrenceevne, mener direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Mindre danske teknologivirksomheder halter efter store firmaer og universiteter i arbejdet med at implementere verdensmålene. Det viser en ny undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber baseret på svar fra 224 danske teknologiledere.

Her svarer blot 15 procent af lederne fra teknologivirksomheder med under 250 ansatte, at verdensmålene indgår i organisationens arbejde. 

"Det er selvfølgelig bekymrende, fordi vi kan se, at SDG'erne har en stor betydning i forhold til at kunne få en større del af eksporten, så små virksomheder kan blive til store virksomheder," siger akademidirektør Lia Leffland.

Login