Løhde: Demensudredning skal centraliseres  

TOPMØDE: Efter demenstopmødet slår både statsministeren og sundhedsministeren fast, at udredningen af demente skal forbedres. Sundhedsministeren forventer, at demensudredningen derfor skal samles på færre enheder. Patientforening er positiv.

Hvis udredningen og behandlingen af demens skal forbedres, skal der være færre demensudredningscentre. Det vurderer sundhedsminister Sophie Løhde (V), efter hun mandag sammen med statsministeren holdt demenstopmøde på statsminister-residensen Marienborg.

Her havde de to samlet repræsentanter fra patientforeninger, regioner, kommuner og andre fra demensområdet til at komme med input til regeringens kommende handlingsplan for demente.

Regeringen har allerede nu lagt sig fast på, at netop udrednings- og behandlingskvaliteten skal forbedres. Udredning og behandling foregår især på landets demensudredningscentre og indledningsvist hos de praktiserende læger.  

Login