Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Troll-farms, løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Hvordan får man en masse vælgere til at tro på de mest uhyrlige løgnehistorier?

En strategi, der har vist sig effektiv, er at skabe en falsk person på et socialt medie, som igennem noget tid opbygger en vennekreds og et troværdigt og tiltalende omdømme online. Personen poster sjove, moderate og uskyldige historier og synspunkter om stort og småt, og det passer alt sammen rigtigt godt til et bestemt segment af befolkningen. 

Men op til valget begynder personen efterhånden at poste mere politiske opslag og mere radikale synspunkter – og med lidt held bliver de delt af andre i vennekredsen, netop fordi de kommer fra en person, som man har opbygget tillid til. 

Login