LA-leder bliver ny it-ordfører

NAVNENYT: Alex Vanopslagh, der efter valget blev politisk leder af Liberal Alliance, bliver også sit partis it-ordfører. Nye Borgerlige har til gengæld valgt ikke at udpege en it-ordfører.

I første omgang udpegede Liberal Alliance ikke en it-ordfører, da partiet fordelte posterne i slutningen af juni.

Men nu bliver der sat navn på partiets stemme på det digitale område. Det bliver den nyvalgte politiske leder, Alex Vanopslagh, oplyser partiet til Altinget.

27-årige Vanopslagh, der er helt ny i Folketinget, har tidligere siddet i Københavns Borgerrepræsentation og været formand for Liberal Alliances Ungdom. Han har ikke markeret sig nævneværdigt på det digitale område.

Login