Kommuner vil bruge mere på ældre og handicappede

BUDGET: Efter års stilstand skruer kommunerne op for budgetterne til ældre og handicappede, der ifølge de nyeste tal tilføres ca. tre milliarder. For første gang i flere år sættes der prop i kommunernes besparelser, lyder det fra Ældre Sagen.

I 2016 forventes kommunerne at bruge tre milliarder kroner ekstra på ældre og handicappede i forhold til året før.

Således budgetterer kommunerne samlet set med at bruge to milliarder kroner ekstra på området. Og med værdighedsmilliarden oveni er der ca. tre milliarder kroner mere til de ældre og handicappede.

Det er status oven på kommunernes budgettal for 2016, som Danmarks Statistik for nylig har indsamlet.

Login