Hackere havde årelang adgang til Socialstyrelsens databaser

ANGREB: En server med adgang til Socialstyrelsens databaser om stofmisbrugere og seksuelt krænkede børn har i årevis været infiltreret af hackere. Socialstyrelsen afviser, at personfølsomme oplysninger er sluppet ud, men kan ikke sige det med sikkerhed.

Ukendte hackere havde i næsten fire år adgang til it-systemer hos Socialstyrelsen og det daværende SFI.

Der er tale om en server med adgang til fem databaser i Socialstyrelsen med oplysninger om blandt andet seksuelt misbrugte børn, kriminelle unge og stofmisbrugere. Oplysningerne er “i visse tilfælde” personfølsomme.

Angrebet blev først opdaget i sommeren 2016, men stod på fra november 2012, hvor det daværende SFI fik hacket en server, der tilhører Socialstyrelsen. Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået.

Login