Her bliver ingeniøridéer til vækst-virksomheder
INTERVIEW: Steen Donner, CEO for forskerparten ved DTU, befinder sig om nogen i det politiske hotspot for innovation og vækst via teknologisk forskning. Og han advarer mod at glemme de små og mellemstore virksomheder i jagten på den næste danske milliardforretning.
Lige nord for København ligger forskerparken Scion, som i DTU's skygge omsætter teknologisk forskning til vækstvirksomheder.
Og på mange måder rummer forskerparken essensen af det som efterspørges af forsknings- og innovationspolitikken fra det brede politiske flertal.
For her ligger innovative virksomheder side om side i forskerparken, virksomheder som for hovedpartens vedkommende er opstået med afsæt i teknologisk forskning, og derfor vrimler det også med ingeniører på stedet.