EU-Parlamentet klar til at forhandle om kunstig intelligens: Nye krav til chatbots og forbud mod biometrisk overvågning

ChatGPT skal oplyse, når deres indhold er skabt af kunstig intelligens, og realtime ansigtsgodkendelse i det offentlige rum skal være forbudt, mener Europa-Parlamentet, der nu er klar til forhandle med de øvrige EU-institutioner om nye regler for kunstig intelligens.

Det skal ikke være lovligt at bruge kunstig intelligens til at identificere personer i det offentlige rum i realtid, mener Europa-Parlamentet.

Det står klart, efter medlemmerne onsdag vedtog deres holdning til et udkast til nye regler om kunstig intelligens, som ifølge parlamentsformand Roberta Metsola "uden tvivl vil sætte den globale standard i de kommende år".

Men til det sidste var der drama om holdningen til den biometriske overvågning, som er en metode til at identificere personer via eksempelvis ansigtsgenkendelse. Den konservative gruppe havde uventet stillet et ændringsforslag, der ville gøre flere undtagelser mulige.

Login