EU et skridt tættere på at fjerne digital handelsblokering

EU: Europa-Parlamentet stemmer for aftale om ophævelse af geoblokering, som skal skabe et mere frit digitalt marked i EU. Digitalt indhold er dog ikke omfattet af aftalen.

Tirsdag middag trådte EU et skridt nærmere ophævelsen af den digitale handelsblokering, der hidtil har forhindret europæiske forbrugere i at shoppe frit på internettet.

Det skete, da et flertal på 557 stemmer i Europa-Parlamentet godkendte EU-Kommissionens forordning til imødegåelse af geoblokering. Forordningen blev fremlagt som del af e-handelspakken, der skal fremme det digitale indre marked.

Milepæl i kamp mod diskrimination
Pakken indeholdt desuden forslag til lovgivning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, som Parlamentet skal stemme om i marts 2018, og en lov til styrkelse af samarbejdet om forbrugerbeskyttelse, som blev godkendt af Parlamentet i november 2017.

Login