De næste årtier bliver et kæmpe opsving

Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Der er gode nyheder: Vi står på tærsklen til en lang periode med enorm fremgang, der vil bringe velstand til det meste af verden, samtidig med at vi lægger den globale økonomi om til at være bæredygtig og mere retfærdig. Faktisk er alle forudsætningerne til stede for et skifte, der vil være lige så nyskabende som skiftet fra middelalderen til oplysningstidens civilisation.

Det er budskabet i The Transformation, en artikelserie i seks dele, som netop er udgivet online kvit og frit på Medium.com. Artiklerne beskriver verden set fra 2050 og fortæller, hvordan en ny generation har formået at afværge de truende kriser og med teknologiens hjælp fået bragt verden på ret kurs mod bæredygtighed, større lighed og en stabil og robust fremgang. 

Scenariet er skrevet af den amerikanske journalist og stategiske konsulent Peter Leyden - og vi bringer et uddrag oversat til dansk her.  

Login