Tuborgfondet sætter fem millioner af til fællesskaber under coronakrisen

AKUTPULJE: Frem til 1. april kan ungdomsorganisationer søge penge i en akutpulje til at styrke fællesskaber for dem, der er særligt udsatte under coronakrisen. Vores fællesskab er vigtigere end nogensinde, mener Tuborgfondet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Paradokset er slående: Vores fællesskaber lider under nødvendigheden af, at vi holder afstand til hinanden, og samtidig er fællesskabet vigtigere end nogensinde.

Derfor afsætter Tuborgfondet nu fem millioner kroner, som ungdomsorganisationer kan søge til initiativer, der styrker vores fællesskaber og andre måder at være sammen på under den nuværende krise.

”Vi står i en krise af en art og en kaliber, som landet ikke har prøvet før. Og vores fællesskaber – både de nære og det helt store samfundsfællesskab – er vigtigere end nogensinde før,” siger Peter Giacomello fra Tuborgfondet:

”Vi har støttet mange fællesskaber – især hvor unge gør en forskel – og med denne akutpulje vil vi gerne give vores bidrag til fællesskabet i denne situation.”

Øremærket til ungdomsorganisationer
Tuborgfondet har i første omgang afsat fem millioner kroner, der kan komme flere penge senere.

”Vi ved ikke, hvor længe krisen står på, og i hvilket omfang der kommer gode ideer. Så vi vil ikke afvise, at vi kan komme med en yderligere bevilling,” siger Peter Giacomello.

Pengene er målrettet mennesker, som er ramt af den situation, corona-pandemien har skabt. Nærmere ønsker Peter Giacomello ikke at afgrænse de indsatser, der kan få støtte.

”Vi ønsker ikke at definere indsatserne på forhånd, men vi er vant til at se en masse gode indsatser fra civilsamfundet, og vi er sikre på, at der vil komme rigtig mange gode ideer fra organisationerne,” siger Peter Giacomello fra Tuborgfondet.

Akutpuljen er øremærket til ungdomsorganisationer, som indtil videre frem til april kan søge beløb på mellem 10.000 og 500.000 kroner. Pengene kan både gå til nye initiativer og til at sikre, at vigtige eksisterende indsatser kan gennemføres.

”Vi vil se positivt på ansøgninger fra organisationer, som forklarer, at der er basale ting, de ikke kan udføre, og som dermed står i vejen for at hjælpe en gruppe, der er voldsomt påvirket af coronakrisen,” siger Peter Giacomello og tilføjer:

”Det vigtige lige nu er, at processerne virker. For netop nu har vi virkelig brug for et civilsamfund, der dækker de huller, som velfærdsstaten ikke kan dække.”

Forrige artikel Disse arrangementer bliver aflyst eller udskudt Disse arrangementer bliver aflyst eller udskudt Næste artikel Afdæmpet festdag i krisens skygge Afdæmpet festdag i krisens skygge
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.