Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Godmorgen. Jeg er projektleder for Børns Møde Med Kunsten i den nordjyske kulturaftale.”

“Godmorgen her fra Bornholm...hvor vi er ved at lave en status på grøn dannelse i dagtilbud og skoler.”

“Godmorgen. Jeg forsker i leg og bevægelse og ser frem til dagens program…”

På min computerskærm kan jeg denne tirsdag formiddag sidst i oktober læse lidt om alle de andre mennesker, der ligesom jeg, har hevet et par timer ud af min kalender for at deltage i Nordea-fondens webinar om forældreskab under overskriften “Flere børn der blomstrer”. 

Mens jeg er journalist, der skriver artikler til Civilsamfundets Videnscenter, er de andre, forskere, fagfolk og praktikere inden for børneområdet. Vi har alle klikket på det link, Nordea-fonden har sendt ud i forvejen, og nu forbindes vi altså, selvom vi sidder hver for sig på hjemmekontorer over hele landet.

Fra fysisk møde til webinar
På skærmen byder fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen, velkommen, inden det formelle program begynder, og i højre side kører chatten videre med en præsentation af alle dem, der logger sig på. 

Egentlig skulle denne seance været foregået som en fysisk konference i Horsens gamle fængsel, men coronavirus forhindrer den slags møder. Det betyder, at vi som samfund må gribe til tekniske løsninger og virtuelle møderum, når viden skal deles og nye kontakter opstå. 

Nordea-fondens kommunikationskonsulent Marianne Løth Pedersen har haft ansvaret for at omskrive drejebogen fra et fysisk møde til et webinar. Hun giver her indblik i, hvordan fonden har forberedt sig og giver desuden gode råd til andre, der vil kaste sig ud i de digitale øvelser. 

Find webinaret her.

“Det positive ved digitale formater er, at vi kan komme langt bredere ud, og at mange flere kan deltage end ved fysiske arrangementer. Cirka 350 så med live, og yderligere 250 havde tilmeldt sig, så de fik optagelsen tilsendt. Til gengæld er netværksdelen sværere online, ligesom vi er spændte på at se, om webinaret kan føre til dialoger om nye projekter, som vi ofte oplever ved fysiske arrangementer",” siger Marianne Løth Pedersen.

Byggede studie og installerede
For at gøre webinaret så levende og dynamisk som muligt, valgte Nordea-fonden at bygge et studie. Fondens egne medarbejdere fungerer på skift som værter for de forskellige seancer, der indeholder oplæg fra forskellige eksperter og forskere. 

Ude i chatten skriver tilhørerne. Nogle kommer med betragtninger fra den praktiske hverdag, andre stiller spørgsmål til debatten, og et fåtal har problemer med teknikken, som de lufter.

I chatten kører Nordea-fonden også såkaldte polls til publikum: Hvor mange, tror du, der vil tage den kommende øremærkede barsel til fædre? Resultaterne bliver der samlet op på, når dagens chatbestyrer kaldes ind i studiet for at skyde ny energi ind i paneldebatten.

“Vi prioriterede så vidt muligt at samle oplægsholderne i studiet for at skabe et socialt rum, hvor man bedre kan afkode hinanden. Målet er at gøre det mere levende for dem, der sidder og følger med på skærmen,” forklarer Marianne Løth Pedersen.

Inden selve webinaret har Nordea-fonden også forberedt oplægsholderne på, at der er kortere taletid, og at det er en god idé at skrue op for kropssproget, uddyber Marianne Løth Pedersen:

“Selvom 2020 har lært os, hvordan vi mødes digitalt, så er det stadig en virkelig svær øvelse, fordi man ikke får den direkte feedback fra dem, der ser og lytter med. Derfor prioriterer vi at have andre mennesker i rummet, så oplægsholderne får fornemmelsen af, at de rent faktisk taler til nogen. Det er enormt svært at tale til et kamera, når man ikke er tv-vant."

Det tekniske set-up
Det er planen, at Nordea-fonden også i fremtiden vil bruge digitale formater til at udbrede fondens budskaber. Derfor har man købt adgang til en platform, der er særlig designet til at afvikle webinarer.

Til store arrangementer som det netop afviklede webinar om forældreskaber har det desuden været nødvendigt at hyre fagfolk, der professionelt styrer lyd, lys og kameraer, og som sørger for, at indholdet bliver sendt ud på de rigtige kanaler.

“Vi prøver at være meget bevidste om, hvad vi selv er gode til, og hvad vi har brug for hjælp til. Webinaret om forældreskaber er relativt ambitiøst med mange oplægsholdere og meget indhold i det hele taget. Der har vi vurderet, at vi har brug for back up, så det bliver en god oplevelse.”

Selvom Nordea-fonden i hverdagen omfavner de tekniske muligheder, som blandt andet Facebook-live, Teams og Zoom tilbyder, og selvom fonden og dens medarbejdere også før coronavirus covid-19 havde taget mange skridt op ad den digitale læringskurve, så kan man altid blive bedre.

Derfor har de cirka 350 tilhørere fået tilsendt et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at vurdere, hvad der virkede, og hvad de fik ud af webinaret. 

“Vi befinder os alle i det her læringsrum, hvor vi bliver klogere. Selvom der kan være mindre skønhedsfejl, håber vi også, at brugerne er glade. Vi er selv tilfredse med webinaret, for det gik, som vi havde planlagt. Men det er klart, at vi er spændte på at høre, hvad deltagerne synes om forløbet.”

Få her Marianne Løth Pedersen gode råd til andre, der prøver kræfter med webinarer: 

  • Hav fokus på din målgruppe. Hvem vil du henvende dig til, og hvordan sikrer du, at de får tilmeldt sig? 
  • På input til indhold. Ved tilmeldelsen bad vi om input fra dem, der skulle se med. Vi spurgte, hvad de gerne ville vide mere om. Det gav ideer til konkret indhold, som kunne indgå i programmet. 
  • Kend dine kompetencer og få hjælp til det, du ikke selv kan. For os handlede det om at få hjælp til at producere det, der skulle sendes ud. Til gengæld er vi selv gode til at facilitere. Det sidste gav os ejerskab. Vores tone, vores budskaber og vores DNA kom ud gennem skærmen. 
  • Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Lav en detaljeret drejebog til hver session.  Hav gode spørgsmål til oplægsholderne i baglommen, men klæd dem også på i forhold til formatet. Giv dem de bedste muligheder for at “performe”. 
  • Skab en atmosfære. Vi ville gøre seancen så social som muligt, selvom det er et online event. Derfor lavede vi et studie, og derfor gav vi også oplægsholderne en følelse af, at de talte til rigtige mennesker, ved at placere tilhørere i studiet.
  • Variation er vigtig. Ingen gider at blive håndfodret i timevis med slides om forskningsresultater. Så tænk i andre tekniske muligheder som polls, videoklip og debat. 
  • Kig i kameraet. Man skal gøre, hvad man kan for at lære oplægsholderne, at de skal kigge ind i kameraet. Det er nøglen til, at dem, der sidder derhjemme, føler sig talt til. 
  • Giv dit indhold et efterliv. Det kan godt være, at webinaret er ovre, men man kan finde webinaret på vores hjemmeside, og dem, som blev forhindret, kan altså se med på bagkant. 
  • Vær modige, og kast jer ud i det. Det digitale er kommet for at blive, så det er bare med at komme i gang og lære undervejs.

Find alt materialet her

Forrige artikel Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact” Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact” Næste artikel “Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv “Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.