Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Selv om Danmark på mange måder er en velkørende velfærdsmaskine, har vi tilbagevendende problemer, som de eksisterende sektorer og indgroede arbejdsgange ikke får has på.

For hvorfor er det trods mange års politiske uddannelsesudspil stadig ikke lykkedes at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse?

Hvorfor bliver hjemmeplejen ikke systematisk informeret, når en ældre udskrives fra hospital til et tomt hjem?

Og hvordan kan eksempelvis fonde, det private erhvervsliv, kommuner og grønne bevægelser i samspil skubbe på for en mere bæredygtig fremtid?

To nye uddannelser fra henholdsvis Mandag Morgen/Operate samt Akademiet for Social Innovation/Mobilize vil klæde ledere i det private, fonde, det offentlige og civilsamfundet på, så vi lukker uhensigtsmæssige sprækker i samfundet, hvor borgere ofte er uden sikkerhedsline.

Hos Mandag Morgen og Forandringsbureauet Operate vil omdrejningspunktet være såkaldt systemisk forandring, hvor man går analytisk og systematisk til værks for at løse komplekse problemer indenfor alle sektorer og brancher. Du kan finde mere om masterclass i systemisk forandring her.

Mobilize og Akademiet for Social Innovation har social innovation som overskrift på deres uddannelse. Her er det igen ambitionen, at forskellige sektorer og brancher skal trænes i at løse store og små samfundsproblemer sammen.

“Der er behov for, at vi samarbejder på tværs af kompetencer, viden og erfaringer om at skabe nogle nye modeller, der tilgodeser os alle. Ser vi os tilbage, har vi været gode til det. Andelsbevægelsen, højskolerne og boligforeninger er alle eksempler på social innovation,” forklarer akademichef Anders Folmer Buhelt, Akademiet for Social Innovation.

At skabe forandring er en tillidsøvelse

At udvikle samfundsløsninger, der er mere bæredygtige og inkluderende end dem, der var der i forvejen, kan være en angstprovokerende øvelse, forklarer Anders Folmer Buhelt videre. For det er sin sag at have mod og lyst til at eksperimentere, når vi samtidig har oparbejdet en nulfejlskultur, hvor tjeklister nidkært afkrydses for at undgå repressalier.

Mobilize har lavet denne podcast om ledelse af Social innovation.

“Vi forbinder ofte innovation med trådløse dimser og kunstig intelligens. Innovation handler ofte om at være vild, tænke ud af boksen og turde fejle. Men når vi taler om velfærd, vil vi meget nødigt være dristig og eksperimentere. Vi har samtidig oparbejdet en sikkerhedskultur, hvor vi for guds skyld ikke må fejle, for det kan eksempelvis vække politisk vrede. At rumme vildskab, fejl  - og dermed skabe udvikling - harmonerer rigtig dårligt med vores eksisterende strukturer,” uddyber Anders Folmer Buhelt.

Men der er ingen vej udenom. For at sikre den fortsatte udvikling af et samfund skal vi turde træde uden for de stier, vi plejer at gå ad. Det betyder helt konkret, at ledere i civilsamfundet, i det offentlige, det private og fonde skal trænes i at tænke på tværs af sektorer og ikke bare lykkes i deres egen silo, uddyber Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize:

“Vi skal give slip på det gamle syn på ledelse, hvor medarbejdere måles i excelark og lykkes med sine egne projekter. Vi skal i stedet have fokus på fælles ledelse. Fælles ledelse er en bevægelse, der hele tiden er i gang mod det overordnede samfundsmål, og hvor dygtige medarbejdere tænker selv, tør handle selv og koordinerer selv.”

Kan du mærke havet?

Den dygtige leder inden for social innovation har ambitioner, tør slippe tøjlerne og drømme stort, supplerer Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation.

“Man siger, hvis du vil have folk til at bygge et skib, så skab længsel efter havet. Det er lidt det samme med ledelse af innovation. Som leder skal man motivere, have ambitioner og skabe tro på, at vi finder en vej, selv om vi ikke kender den fra A til Z. Det handler om at samle folk om missioner, det er vigtigt at lykkes med. Vi skal også signalere, at det er OK at fejle og tage omveje undervejs.”

Endelig skal lederne arbejde med sig selv også, påpeger Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize. For når vi står over for store samfundsproblemer som eksempelvis at fastholde unge i uddannelser, så har de forskellige aktører og sektorer sjældent alle brikker til puslespillet selv. At lede på tværs kræver også, at man har is i maven, for nogle forandringer kan tage flere år, før de viser sig.

Også for direktionen

Hvad er det så for en ledelsestype, der skal undervises i at fremme social innovation? Spørger man Mobilize og Akademiet for Social Innovation, er kurset for alle lag, uanset om man er hands-on-projektleder, mellemleder eller en del af den øverste direktion, forklarer Anders Folmer Buhelt:

“Vi mener, det er svært som projektleder at skabe de rammer, vi taler om her, hvis man af sin egen chef bliver målt på de klassiske arketypiske ledelsesmæssige kompetencer og resultater. Derfor vil vi meget gerne have direktionsgangen med på kurset også. Det vil rykke noget for alvor.”

Forrige artikel CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare Næste artikel Guide til civilsamfundsorganisationer: Giv arbejdsmiljøet et servicetjek Guide til civilsamfundsorganisationer: Giv arbejdsmiljøet et servicetjek
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.