Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

1. Få den øverste ledelse ombord

Styringslogik fylder meget i direktionsgangene på mange store organisationer. Men vi bliver nødt til at sætte behovet for at styre lidt ud af spil, hvis vi skal finde løsninger, der ikke er der i dag.

Styringslogikken er baseret på, at man kan måle og veje sin indsats, og det er ofte en kosteffektiv måde at drive sin organisation på. Men ledelse af social innovation handler om at turde gå omveje for at finde uopdagede løsninger. I den proces er det på den korte bane ikke gavnligt at have et stift fokus på bundlinjen.

Du kan finde mere om Mandag Morgen og Operates masterclass om social innovation her.

2. Vær parat til at dele æren med andre

At lede ud af sin egen organisation og gennem netværk ind i andre organisationer kræver en mental omstilling hos den enkelte leder/organisation. For du skal dele æren og kreditten for det, du opnår, med andre.

Det kan for nogle kræve en omstilling, hvor man må pakke egen forfængelighed ned. Det handler om at finde ind til et tillidsfuldt samarbejde, hvor man har mere fokus på det overordnede formål og mindre blik på sit eget organisatoriske formål. Det kan være virkelig svært.

3. Skab nye fortællinger

Mange organisationer, der i forvejen arbejder med samfundsproblematikker, lever af den næste bevilling, det næste medlem eller den næste kunde. Derfor vil man gerne vise sine bidragsydere, at man gør en forskel.

Når man træder ind i nye samarbejder med andre organisationer, er det vigtigt at fortælle sin base hvorfor det nye, man gør, er vigtigt. Og hvorfor det er mere vigtigt at lykkes med missionen, end hvem der lykkes.

Find guide til social innovation her.

4. Nej, lederen har ikke alle svarene

Forlad grundtanken om, at ledere ved bedst. Forestil dig i stedet, at lederen er den, der stiller det rigtig gode spørgsmål og hjælper til, at dygtige ildsjæle hele tiden selv kommer på nye ideer og nye svar.

5. Afsæt penge i budgettet til at fejle

Er der rum i jeres budget til, at en mindre del øremærkes nye projekter, som I ikke på forhånd kender udfaldet af og hvor I er afslappet med, at de ikke nødvendigvis lykkedes første gang?

Det er det lange seje træk - der kan sammenlignes med en grundforskningstankegang - der i sidste ende kan resultere i revolutionerende nybrud som eksempelvis nye måder at lave vacciner på. Måske kan I gøre det sammen med andre?

6. Hav tålmodighed

Lykkedes jeres eksperiment ikke første gang, så prøv igen i nye konstellationer eller nye kontekster. Vi har som samfund meget lidt tålmodighed, når vi taler om social innovation.

Det gælder både i forhold til pengestrømme, organisering og det gælder den ledelsesmæssige opbakning. Men vi risikerer at smide gode ideer ud med badevandet, fordi vi ikke tager os tid til at evaluere og reflektere over, hvorfor det gik galt, og hvad vi kan skrue på, for at det lykkes næste gang.

7. Forstå dine samarbejdspartneres virkelighed

Når man bevæger sig ud af sin egen organisation for at udfylde et mellemrum mellem sektorer, så er det vigtigt at forstå dine partneres virkelighed. Hvad er det fonden vil her? Hvad er det interesseorganisationen vil? Og hvad med kommunen?

Man er nødt til at respektere, at vi går ind i samarbejdet med forskellige logikker. Men selvom vi har særskilte interesser, så kan vi sagtens samles om det, der er den store fælles interesse, og bruge krudtet på det. 

Forrige artikel På vej mod en ny normal: Gode råd til NGO-ledere i en ny corona-tid På vej mod en ny normal: Gode råd til NGO-ledere i en ny corona-tid Næste artikel Gode råd: Sæt kommunens udviklingspulje i spil til gavn for folkeoplysningen Gode råd: Sæt kommunens udviklingspulje i spil til gavn for folkeoplysningen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.