Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

Danmark er med statsminister Mette Frederiksens (S) ord i den periode, hvor vi er i gang med “dansen” med coronavirus.

Udtrykket kan oversættes til den periode, hvor vi skal leve med, at sygdommen og virus er iblandt os samtidig med, at vi sætter gang i samfundsaktiviteter igen. 

Myndighederne vil gerne undgå at udløse den store hammer igen og lukke samfundet ned som i foråret.

Strategien er nu, at sygdomsudbrud skal håndteres lokalt og regionalt med test, smitteopsporing og isolation.

Når et smitteudbrud skal slås ned lokalt, vil mundbind, hjemmearbejde og nedlukning af samfundsaktiviteter være en del af værktøjskassen. 

Hvornår sættes ind lokalt? 
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om der skal sættes ind i et givent område.

Men en strømpil for iværksættelsen af hjemmearbejde, lukning af skoler og fritidsaktiviteter er det såkaldte incidenstal.

Hvis antallet af nye smittede er over 20 personer per 100.000 inden for de seneste syv dage, vil lokale tiltag blive taget i brug.

Det ser vi lige nu i Aarhus, hvor gymnasieelever og andre ungdomsuddannelser eksempelvis har fået udskudt skolestart indtil 4. september.

Inddæmningstrategien vil de næste måneder også betyde, at spejdergrupper, idrætshold eller aftenskoler må lukke helt ned i en periode eller flytte aktiviteter online, indtil virus igen er under kontrol i det pågældende geografiske område

De fleste paraply- og brancheorganisationer har lavet deres egne guides og retningslinjer til foreninger om, hvordan man bør forholde sig, hvis der konstateres et smitteudbrud.

Hvis din forening ikke har en nødplan, kan du finde inspiration her, hvor DGI råder til, hvordan man håndterer en positiv coronatest blandt et af sine medlemmer.

Og her finder du til inspiration hos efterskolernes manualer til genåbning, smittehåndtering, afholdelse af generalforsamling og så videre.

Også Sundhedsstyrelsen har lavet denne 15 sider lange gennemgang af, hvordan vi forebygger smittespredning. Her finder du også gode råd til civilsamfundet. 

Udskudt fase fire og nye retningslinjer
Forsamlingsforbuddet og plan for genåbning er ændret. Hvad betyder det?

En stor del af samfundet er allerede åbnet igen.

Det skete før sommerferien efter en kontrolleret køreplan inddelt i faser.

Den sidste fase - fase fire - der blandt andet omfatter barer og spillesteder måtte vente til begyndelsen af august.

Men på baggrund af anbefalinger fra Statens Serums Institut (SSI) besluttede et politisk flertal på Christiansborg 14. august at udskyde fase fire yderligere.

Her er de nyeste retningslinjer:

• Steder, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende (det vil sige steder med få siddepladser, dansegulv og lignende), skal holde lukket til og med 31. oktober 2020.
• Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. udvides til kl. 02.00, forudsat, at man ikke lukker nye gæster ind efter kl. 23.00.
• Forsamlingsforbuddet på 100 personer forlænges til og med 31. oktober 2020, men aftaleparterne vil ved udgangen af september 2020 vurdere, om der er grundlag for at lempe forbuddet tidligere.
• Arrangører, der er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer (lavet med forbund, paraplyorganisation og brancheforeninger, red.), må dog allerede i dag fortsat gerne afholde arrangementer med op til 500 mennesker, hvis de primært sidder ned og overholder afstandskravene - som for eksempel til en siddende koncert.
• Forsamlingsforbuddet på 500 personer forlænges til og med 31. oktober 2020. Der er allerede åbnet for flere end 500 personer til stede ved superligafodbold.

Myndigheder vil se på, om der sundhedsmæssigt forsvarligt kan ske yderligere genåbning af spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, herunder teaterforestillinger, koncerter, biografforestillinger, tv-produktioner med videre, konference- og messecentre og lignende. 

Partierne er enige om, at så længe erhvervs-, kultur- og idrætsliv oplever disse restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19, vil der være behov for kompensation til de berørte virksomheder. 

Her kan du læse den samlede aftaletekst efter forhandlingerne 14. august.

Mundbind i offentlig transport
Lørdag 22. august blev det gjort obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport. Nogle grupper i samfundet er dog undtaget kravet.

Det gælder blandt andet: 

• Børn op til 12 år.
• Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.
• Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som for eksempel vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser med videre.

Da mundbind kan være en økonomisk udfordring, kan eksempelvis hjemløse, personer på kontanthjælp eller integrationsydelser henvende sig til Borgerservice, på væresteder eller på jobcentre for at få gratis mundbind.  

Sundhedsstyrelsen har udgivet disse retningslinjer om, hvornår vi skal bruge mundbind: 

• Hvis du er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus og undtagelsesvist er nødt til at bevæge dig ud, for eksempel fordi du skal testes.
• Hvis du rejser med kollektiv transport.
• Hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 og kommer i situationer, hvor enten du eller andre kan have svært ved at holde to meters afstand, for eksempel i indkøbscenteret, ved en fejring eller et kulturelt arrangement.
• Hvis du skal besøge en person i øget risiko, som du ikke deler husstand med, for eksempel personer i plejebolig, kan du overveje at bruge mundbind, når du ikke kan holde minimum to meters afstand i situationer med særlig tæt kontakt, for eksempel ved behov for pleje og omsorg.
• Ved store forsamlinger, for eksempel. optog, hvor det kan være svært at holde afstand.

Læs mere om anbefalingerne her.

Status over hjælpepakker
Da Danmark blev lukket ned i foråret, søsatte regeringen med støtte fra alle Folketingets partier en række hjælpepakker, som også civilsamfundet har fået del i.

Disse hjælpepakker bliver delvist udfaset i takt med genåbningen.

Det gælder hjælpepakker til...

• at dække faste omkostninger, til sygdom
• sygdom
• aflyste arrangementer på kultur- og fritidsområdet

I det følgende får du et øjebliksbillede over de gældende hjælpepakker. 

Hjælpepakke til at dække faste omkostninger
Den generelle kompensationsordning for faste omkostninger såsom husleje udløb 8. juli 2020.

Dog blev der etableret en midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger for virksomheder og organisationer, der er omfattet af covid-19-relaterede restriktioner som eksempelvis forsamlingsforbuddet.

Den ordning gælder til 31. august 2020.

Da man 14. august besluttede ikke at hæve forsamlingsforbuddet yderligere, er der politisk vilje til at kigge på yderligere kompensation, fremgår det af aftaleteksten. 

Her kan du læse om den midlertidige ordning, der gælder til 31. august. 

Hjælpepakke til sygdom
Du kan som arbejdsgiver få kompensation, hvis en medarbejder bliver syg af coronavirus og ikke kan udføre sit arbejde.

Ordningen gælder indtil 1. januar 2021.

Her kan du læse om din organisations ret til sygedagpengerefusion. Og her kan du finde myndighedernes vejledning til, hvordan du bør agere, hvis du selv eller en frivillig/ansat bliver syg. 

Hjælpepakke til aflyste arrangementer på kultur- og fritidsområdet
Mange af sommerens velgørenhedskoncerter, sportsarrangementer og spejderstævner blevet aflyst, fordi de samler mere end 500 personer.

Det betyder tab af vigtige indtægter for civilsamfundet, men arrangører kan komme i betragtning til delvis økonomisk kompensation.

Ordningen løber fra 6. marts og foreløbig frem til 31. august. Du kan læse mere her.

Her finder du virksomhedsguidens overblik over de forskellige hjælpepakker. Og her kan du læse, hvordan Folkemødet blev reddet af hjælpepakker.

Sådan påvirker krisen civilsamfundet
Vi slutter denne status af med lidt nyt fra civilsamfundets egne rækker.

Idrættens Analyseinstitut er med støtte fra TrygFonden i gang med en undersøgelse af danskernes tilbagevenden til en idrætsaktiv hverdag under genåbningen.

Den første del af undersøgelse (fra slut juni) viste, at næsten 23 procent, der var aktive før nedlukningen, fortsat ikke dyrker sport - blandt andet på grund af frygt for  coronasmitte.

Anden del af undersøgelsen gennemføres i starten af september. Du kan læse mere om de første resultater her.

Center for Frivilligt Social Arbejde har i samarbejde med Københavns Universitet taget temperaturen på solidaritet og frivillighed under nedlukningen.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse med 3.000 respondenter har over halvdelen af befolkningen (54 procent) hjulpet andre under krisen.

Hjælperne fordeler sig i to grupper: Dem, der hjalp mennesker i deres eget netværk, og dem, der hjalp mennesker uden for deres eget netværk. Læs mere om undersøgelsen her. 

Coronakonsekvenser for arbejdspladser og aflysninger
Arbejdspladser er blevet mere opmærksomme på den mentale sundhed efter nedlukning i foråret.

Velliv Foreningen står bag Danmarks Mentale Sundhedsdag, hvor arbejdspladser kan søge om penge til at afholde et arrangement om mental sundhed.

Efter nedlukningen er der øget interesse for at søge penge til at lave aktiviteter på arbejdspladsen, der relaterer sig til trivsel og mental sundhed. Læs mere her.

Og endelig slutter Aarhus Festuge sig til andre store begivenheder, der hen over foråret og sommeren har måtte aflyse på grund af coronavirus Covid-19.

Festugen - der huser en lang række arrangementer indenfor kunst, musik og debatter - skulle efter planen begynde fredag 28. august til søndag 6. september.

Aflysningen kom efter klare anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne. 

dahlgaard@altinget.dk