I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Den tredje sektor beskæftiger over 29 millioner europæere, og alene i Skandinavien står den tredje sektor for 14 procent af den samlede beskæftigelse. Alligevel findes der ikke et fyldestgørende overblik og data over sektoren på europæisk plan.

I bogen The Third Sector as a Renewable Resource for Europe har forskerne Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer samlet og behandlet data og statistik, der giver et samlede billede af størrelsen af den tredje sektor i EU og Norge. Bogen er resultat af det europæiske forskningsprojekt Third Sector Impact, som har haft til formål at forstå betydningen og omfanget af den tredje sektor i Europa. Her får du et udvalg af nøgletallene.

Begrebet den tredje sektor er en paraplybetegnelse for frivillige foreninger, ikke-statslige- og nonprofitorganisationer, der hverken tilhører den offentlige eller den private sektor. Den tredje sektor omfatter eksempelvis:

  • Velgørende organisationer
  • Frivillige organisationer
  • Organisationer og foreninger, der arbejder med folkeoplysning
  • Socialøkonomiske virksomheder og kooperativer

Størrelsen af den tredje sektor i Europa
Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe viser, at den tredje sektor beskæftiger 29,1 millioner mennesker i EU og Norge. Den tredje sektor tegner sig således for over 13 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Baseret på andel af arbejdsstyrken er den tredje sektor ifølge dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe den tredjestørste industri i EU.

Regional fordeling
Størrelsen af den tredje sektor varierer fra region til region, men i alle EU’s regioner er den tredje sektor i dag en vigtig sektor, der beskæftiger en betydelig andel af arbejdsstyrken.

Ansatte vs. frivillige i den tredje sektor
Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.


Hvor kommer pengene fra?
Den tredje sektor får sine indtægter fra tre hovedkilder:

  • Medlemskaber og salg af service
  • Offentlige midler
  • Private donationer og filantropi

Nedenstående lagkagediagram viser, hvordan indtægterne er fordelt mellem disse tre indtægtskilder.

 

Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe er baseret på de seneste tilgængelige tal og statistik om den tredje sektor, som stammer fra 2014.

Forrige artikel Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter går live: Kom og hør, hvordan du laver den gode fondsansøgning Civilsamfundets Videnscenter går live: Kom og hør, hvordan du laver den gode fondsansøgning
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.