Gratis værktøjer hjælper jer med at teste, hvad I mangler for at overholde GDPR

STATUS: Det er tid til at gøre status over, hvordan det går med implementeringen af den nye persondataforordning (GDPR) i jeres forening. Her anbefaler it-ekspert Henning Mortensen tre gratis værktøjer, I kan bruge til det formål.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det er vigtigt, at foreninger, der behandler personoplysninger og følsomme personoplysninger, løbende gør status over, hvordan det står til med persondatasikkerheden i foreningen.

Foreninger med begrænsede ressourcer har brug for nemt at kunne danne sig overblik uden at skulle hyre eksterne it-konsulenter.

Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt it-sikkerhedsekspert Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, om at anbefale tre gratis værktøjer, der kan hjælpe jer med at få overblik over, hvor langt I er nået med jeres GDPR-arbejde, og hvor I bør sætte ind for at leve op til lovgivningen.

3 gratis værktøjer:

1. Test jeres forening:
PrivacyKompasset er en test udarbejdet i samarbejde mellem Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen. PrivacyKompasset består af 23 spørgsmål om jeres persondatasikkerhed. I kan bruge testen til at gøre status over jeres arbejde med GDPR, og hvorvidt I efterlever centrale dele af databeskyttelseslovgivningen. Når I har været igennem alle spørgsmål, vil I få en tjekliste med konkrete punkter, I skal arbejde videre med for at efterleve lovgivningen. Det er en god idé at tage testen en gang om året.

Du finder PrivacyKompasset her.

2. Tjek jeres it-sikkerhed:
Uden god it-sikkerhed er det så godt som umuligt at efterleve databeskyttelseslovgivningen. Det er derfor vigtigt, at I i jeres forening løbende udfører it-sikkerhedstjek. Det kan I gøre ved at benytte det gratis digitale redskab Sikkerhedstjekket, som gør det nemt for jer at få overblik over, hvordan det står til med jeres it-sikkerhed. Når I har gennemført Sikkerhedstjekket, der består af 17 spørgsmål, får I konkrete anbefalinger baseret på jeres svar. Sikkerhedstjekket er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed.

Find Sikkerhedstjekket her.

3. Kortlæg jeres behandling af personoplysninger:
Første afgørende skridt til at indføre de nye GDPR-regler i jeres forening er, at I skal kortlægge jeres behandling af personoplysninger – altså danne jer overblik over, hvilke personoplysninger og følsomme personoplysninger I behandler, og hvorfor og hvordan I behandler oplysningerne.

It-sikkerhedsekspert Henning Mortensen har været med til at udvikle Wired Relations, som er en brugervenlig software, der hjælper virksomheder, organisationer og foreninger med at kortlægge, skabe overblik, dokumentere og administrere behandlingen af personoplysninger. Wired Relations er gratis for små organisationer og foreninger.

Du finder Wired Relations her.

På Datatilsynets hjemmeside kan du desuden finde officielle vejledninger til reglerne om databeskyttelse: Datatilsynet og Justitsministeriets GDPR-vejledninger.

Forrige artikel Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her Næste artikel Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne? Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.