Status: Her er civilsamfundets guide til næste fase af genåbningen

Fase tre af genåbningen begynder nu, og det medfører en række lempelser. Videnscenteret har samlet seneste nyt og fortæller her, hvad det betyder for civilsamfundet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Selvom det ikke ligefrem summer af sol over de besungne danske enge, så er vi unægteligt på vej mod lysere tider. Civilsamfundets mange dygtige frivillige strømmer igen ud i foreningerne, og både indendørs og udendørs bliver dørene i disse dage slået op på ny i foreningslivet.

Den 6. maj træder vi ind i fase tre af den annoncerede genåbning, og det har betydning for civilsamfundet på en række områder.

Først og fremmest bliver der åbnet op for den indendørs voksenidræt på ny, men det er ikke den eneste gode nyhed. Af et notat offentliggjort fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der nu er givet grønt lys til, at danskerne kan blive vaccineret med “godkendte COVID-19-vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinationsprogrammet.”

På Statens Serum Instituts lagerhylder står der i øjeblikket 442.500 aldeles urørte doser af en omdiskuteret britisk-svensk vaccine, og hvis brugen af den pågældende vaccine genoptages - ja, så går resten af samfundsgenåbningen sandsynligvis endnu hurtigere.

Lad os straks dykke ned i substansen og undersøge, hvilken betydning de seneste corona-nyheder har for civilsamfundet.

Velkommen ind til de voksne
Torsdag den 6. maj er der igen plads til de voksne idrætsudøvere mellem 18-70 år på det skinnende halgulv rundt om i Danmark.

Siden den 21. april har den indendørs idræt været åben for de unge under 18 år og de ældre over 70 år, og nu banker genåbningen for resten af udøverne altså på døren.

Der er dog en række retningslinjer, der skal følges. Den vigtigste er måske kravet om, at de frivillige skal kontrollere idrætsudøvernes coronapas.

Kravet er blevet mødt med bekymring hos idrættens hovedorganisationer, men indtil videre er der ikke blevet pillet ved coronapas-kravet.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har udtalt til Danmarks Radio, at hun har tillid til, at foreningerne selv finder gode måder at organisere pas-kontrollen. Hun er dog villig til at lytte, hvis der findes ‘smidigere måder, som samtidig holder smitten under kontrol’.

Hvis du er tilknyttet en idrætsforening og er i tvivl om, hvordan retningslinjerne skal gribes an, så afholder DGI torsdag webinar om emnet. Det kan du tilmelde dig her.

DGI har også lavet en tjekliste, som idrætsforeningerne kan benytte sig af til genstarten. Den finder du her.

Forsamlingsloftet hæves yderligere
Det er ikke kun indendørs, at der bliver drejet på lempelsesknappen i morgen. Også udendørs bliver der skruet ned for restriktionsgraden og op for samværet, når vi træder ind i genåbningens fase 3.

Det udendørs forsamlingsforbud hæves fra det nuværende loft på 50 personer til 75 personer. 

Indendørs løftes antallet fra 10 personer til 25. Løftet sker som en del af den langsigtede plan om at udfase forsamlingsforbuddet i takt med, at flere i befolkningen bliver vaccineret.

Næste løft er skemalagt til den 21. maj, hvor det vil blive tilladt at samles 50 personer indendørs og 100 personer udendørs.

I takt med at flere må samles, bliver der også plads til flere frivillige, medlemmer, brugere og ansatte i foreningerne. Den slags kræver planlægning, og derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejdet en genåbningsmodel, der hjælper foreninger med at komme godt fra start igen. Den kan du læse mere om her.

Grønt lys til frivillig AstraZeneca-vaccination
AstraZeneca-vaccinen har indtil videre mest været en spielverderber inden for det danske massevaccinationsprogram, men nu kan den svensk-britisk vaccine blive en gamechanger i vaccinationen af den danske befolkning.

Som nævnt i artiklens indledning har Sundhedsstyrelsen givet grønt lys til at etablere en ordning, hvor danske borgere kan blive tilbudt vaccination med godkendte vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinations-programmet. 

Sådan én er AstraZeneca-vaccinen, hvis brug været sat på pause siden den 11. marts. 

Sundhedsministeriet vurderer, at ordningen kan være til rådighed for danskerne i løbet af maj måned. Den endelige model skal nu aftales mellem Folketingets partier, oplyser Danmarks Radio.

Derudover har Sundhedsstyrelsen mandag meddelt, at man ikke vil gøre brug af Johnson & Johnson-vaccinen i det danske vaccinationsprogram.

Det betyder, at danskere mellem 25 og 39 år sandsynligvis skal forvente at være færdigvaccinerede fire uger senere end hidtil forudset.

Knap hver fjerde dansker er pr. dags dato blevet vaccineret med én dosis, mens omtrent hver ottende dansker er færdigvaccineret.  

Hvornår sættes der ind lokalt?
De helt store nationale nedlukninger er forhåbentlig fortid. For knap tre uger siden blev der indført et nyt system, hvor nedlukningerne forsøges at gøres så lokale som muligt.

Det betyder, at enkelte kommuner kan blive lukket ned, men også helt ned på sogne-niveau kan der ske nedlukninger.

Det bliver aktuelt, hvis en kommunes incidensniveau kommer over 250, mens sognene skal overskride tre grænser på én gang.

  • Der skal være mere end 20 smittede personer i sognet.
  • Der skal være mere end 500 smittede pr. 100.000 indbyggere i sognet.
  • Positivprocenten skal være over 2,5 procent i den seneste uge.

Du kan følge smittespredningen lokalt og nationalt her.

Kan jeg og min forening komme på festival og til marked?
Næppe. Den danske festivalsommer er med meget få undtagelser fuldstændig aflyst.

Det stod klart tidligt tirsdag morgen, da et samlet Folketing, med undtagelse af Nye Borgerlige, vedtog en plan for den yderligere genåbning af Danmark.

Aftalen lægger op til et loft på maksimalt 2.000 deltagere på de festivaler, der finder sted mellem 21. maj og 1. august. Den beslutning fik næsten øjeblikkeligt Roskilde Festival, NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense til at aflyse deres arrangementer. En lang række mindre musikfestivaler har også aflyst deres arrangementer.

Efter den 1. august er planen, at loftet skal hæves til 5.000 deltagere, hvilket åbnede en lille dør på klem for blandt andet Skanderborg Festival. Den dør blev dog lukket senere på dagen, da talsmand for festivalen Søren Eskildsen udtalte til DR, at Skanderborg Festival "er aflyst som vi kender den."

Det traditionsrige Hjallerup Marked i Nordjylland har også aflyst sit 2021-marked, og de mange aflysninger kan få konsekvenser for de foreninger, der hvert år genererer indtægt på festivalerne og til markeder rundt omkring i landet.

Folketinget forhandler sandsynligvis om ny genopretningspakke 
I tirsdags landede Folketinget som sagt en aftale om yderligere genåbning, men noget tyder på, at der snart også kommer en ny genopretningspakke på forhandlingsbordet.

Både Socialdemokratiet, SF, Venstre og Konservative ser således positivt på muligheden for at forhandle en ny sommerpakke til civilsamfundet og kulturlivet ligesom sidste sommer.

“Der ligger en stor opgave i at understøtte alle vores foreningsfællesskaber i at blomstre op og vinde de tabte medlemmer og frivillige tilbage. Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op om det og for at det kan lykkes,” lyder det fra kulturordfører Kasper Sand Kjær (S). Partiet er, ligesom de øvrige partier, positivt indstillet over for muligheden for, at puljen måske skal strække sig ind i efteråret og ikke kun begrænses til sommeren.

Forrige artikel Folkemødet gennemfører med publikum Folkemødet gennemfører med publikum Næste artikel Fællesskab og deleøkonomi: Bæredygtighed er rygraden på den grønne delebase i Vestervig Fællesskab og deleøkonomi: Bæredygtighed er rygraden på den grønne delebase i Vestervig
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.