Fællesskab og deleøkonomi: Bæredygtighed er rygraden på den grønne delebase i Vestervig

Genbrug, frivillighed og lokal forankring er nøgleordene på den grønne delebase i Thy. Her deles veteraner, pensionister og lokale indbyggere om alt fra haveredskaber og cykler til havkajakker og kanoer, og det skaber værdi i lokalsamfundet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

På den grønne delebase i landsbyen Vestervig i Vestjylland er lokal sammenhængskraft, mangfoldighed og bæredygtighed en naturlig del af hverdagen.

Her kan beboerne i lokalområdet dele deres redskaber med hinanden i stedet for at købe nyt, bygge deres egne møbler eller reparere de gamle. 

Grundtanken er fællesskab og cirkulær økonomi, og selvom basen er forholdsvis ny, så virker den allerede efter hensigten, fortæller den daglige leder Sten Lauridsen.

“I stedet for at vi allesammen investerer i de samme ting i de små byer, så har vi samlet en masse forskellige ting, som man kan låne. Nu skal der være kanoer, kajakker, cykler værktøjer og redskaber. Man kan sådan set deles om alt.”

Lokal sammenhængskraft skabte nyt fællesskab
Spirerne til den grønne delebase blev lagt for flere år siden af Vestervigs energiske lokalsamfund.

Landsbyen ude mod vest i Nationalpark Thy havde oplevet sin del forfald og fraflytning, men takket være en driftig håndværker- og borgerforening blev den triste udvikling vendt i slutningen af 00’erne. I 2013 blev Vestervig kåret til “Årets Landsby”, og med Sten Lauridsens egne ord er der efterhånden “godt gang i den” i Vestervig.

Et af de nyere tiltag er byens populære aktivitetscenter, hvor Sten Lauridsen er halinspektør. Her har den lokale forening for krigsveteraner til huse, og det var dem, der såede de første frø til den grønne delebase.

By og Boligministeriet bevilligede nemlig en pose penge, som blev investeret i fire havkajakker, og det medførte et luksusproblem, forklarer Sten Lauridsen.

“Problemet med kajakkerne er, at de står på en kæmpe trailer, og den skal jo skal stå et sted. Derfor ønskede veteranerne at få et samlingssted mere, hvor de kunne have deres ting til at stå.”

Derfor kontaktede Aktivitetscenteret byens håndværker- og borgerforening. De havde tilfældigvis en underafdeling af frivilligt arbejdende pensionister og efterlønnere, kaldet Den Grønne Gruppe, som også manglede et sted at samle og opbevare deres ting. Derfor blev veteranernes og pensionisternes pladsbehov slået sammen. 

Bæredygtig og lokal arbejdskraft byggede delebasen
Bag den daglige drift af den grønne delebase står Aktivitetscenter Vestervig-Agger. Derfor kommer der ikke til at være ekstra driftsomkostninger forbundet med basen, siger Sten Lauridsen.

Selve opførelsen af basen er også ganske bæredygtig. Aktivitetscenterets egen tømrer har brugt 150 timer på at bygge den grønne delebase, og derudover har både veteranerne og pensionisterne hjulpet til.

Den lokale fabrik Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik gav samtlige fliser til projektet, og dem har veteranerne taget hånd om, fortæller Sten Lauridsen.

“Veteranerne har hjulpet med at lægge fliserne og meget andet. Der er virkelig blevet skabt et fællesskab på tværs af pensionister, veteraner og håndværkere. Det er en øjenåbner, hvad man kan nå sammen, hvis man skaber plads til det.”

Cirkulær økonomi til gavn for hele området
På den grønne delebase er cirkulær økonomi et kerneelement, fortæller Sten Lauridsen.

“Folk kommer og afleverer deres brugte ting til delebasen. Hvis de har en gammel plæneklipper, som de ikke kan bruge længere, fordi de er flyttet i lejlighed, så kan de komme op til os med den. Så ser vi på, om den kan komme til at køre igen, og så kan folk komme og leje den.”

Planen er, at delebasens projekter skal komme hele byen til gavn.

“Vi håber på at få gang i nogle projekter for pensionister og ældre, som kan hjælpe det arbejdende folk med nogle små problemer. Det kan være alt fra at bygge fuglekasser til at reparere cykler,” forklarer Sten Lauridsen. Han håber, at den forestående genåbning kan være anledning til at udvide delebasens aktiviteter til endnu flere i lokalområdet.

“Vi vil gerne have en delebase, hvor der også er liv om formiddagen. Hvor der sker nogle ting, og hvor man kan komme over og hygge sig med en kop kaffe og bygge en bænk. Vi skal kunne samle alt fra familier til pensionister og give dem plads til at skabe og bygge ting sammen.”

Det næste konkrete punkt på dagsordenen er mountainbikes. De skal bruges til udlån, så delebasens gæster kan cykle Thy Nationalpark tynd, og Sten Lauridsen har høje forventninger til basens fremtidige brug.

“Vi har masser af natur og masser af vand heroppe. Der er masser at tage fat i, og delebasen kan udvikles til meget mere.”

De konkrete verdensmål og etiske overvejelser fylde ikke så meget til hverdag, fortæller Sten Lauridsen afslutningsvist. Men de bagvedliggende idéer om fællesskab, bæredygtighed og engagement er alligevel en essentiel del af den grønne delebase. 

"Det er nok bare sådan, vi er heroppe i Thy," forklarer han.

Forrige artikel Status: Her er civilsamfundets guide til næste fase af genåbningen Status: Her er civilsamfundets guide til næste fase af genåbningen Næste artikel NGO-lederne blev presset under corona: Her er, hvad vi lærte af krisen NGO-lederne blev presset under corona: Her er, hvad vi lærte af krisen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.