Fonde til nervøse støttemodtagere: Ro på, vi står klar til at hjælpe jer

PENGEKNIBE: Foreninger må aflyse aktiviteter, de allerede har fået støtte til. Nu frygter de, at de skal aflevere pengene tilbage, selv om de har afholdt omkostninger. Men der er beroligende meldinger til støttemodtagerne fra en stribe af de store fonde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Udstillinger, der ikke kan åbnes. Events, der ikke kan afholdes. Workshops, der bliver aflyst. Corona har lagt en dæmper på al aktivitet i landet, og i civilsamfundet breder bekymringen sig. Fondene modtager dagligt henvendelser fra støttemodtagere, som frygter at blive ramt på økonomien, fordi de ikke kan gennemføre aktiviteter, de har fået støtte til.

Og hos fondene er der forståelse for klageråbene, viser en rundringning, Altinget har foretaget til en kreds af de største fonde og filantropiske foreninger.  

”Vi har fuld forståelse for, at det her er en særlig situation. Der er ingen, der er skyld i det. Og vi vil gerne påtage os vores del af ansvaret for, at organisationerne kommer godt igennem det,” lyder meldingen fra Rie Odsbjerg Werner, administrerende direktør for Tryghedsgruppen, selskabet bag Trygfonden.

En lignende melding kommer fra Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård.

”Det er en smertefuld situation for samfundet, og vi vil strække os langt for at hjælpe. Det overordnede signal fra os til vores bevillingsmodtagere er ’Ro på’,” siger han.

Tilsvarende toner lyder fra en anden af civilsamfundets helt store støtter, Tuborgfondet.

”Foreningerne skal ikke være nervøse. En situation som den, vi er i nu, sætter alt andet til side. Og vi er klar over, at der er workshops, som ikke kan afvikles, og planer, som ikke kan overholdes. Men det får vi styr på, når vi kommer om på den anden side,” siger fondets sekretariatschef Peter Giacomello.  

Også Bikubenfonden er gået i dialog med sine bevillingsmodtagere om, hvordan man bedst kommer igennem krisen.

”Tidsplaner vil blive ændret og aktiviteter vil blive aflyst i de kommende måneder. Vi kommer til at bakke bedst muligt op om og godkende ændringerne – og vil gerne orienteres om dem løbende, eller når der er lagt en plan B,” siger direktør Søren Kaare-Andersen.

Nødvendigt at skabe overblik
Hos to af de andre store fonde, Velux Fonden og Nordea-fonden, er meldingerne også præget af velvilje. Men her understreger man, at det er nødvendigt lige nu at skabe overblik over situationen.

”Der kan ikke udstedes generelle retningslinjer, da vi har stor bredde i uddelingsområderne. Men vi opfordrer vores bevillingsmodtagere til at kontakte os, hvis de oplever problemer, så vi kan få et overblik over situationen. Og så vil vi tage stilling sammen med bestyrelsen,” siger Ane Hendriksen, direktør i Velux Fonden. Hun tilføjer, at fonden har blik for, at hjulene i samfundet skal holdes i gang – også i denne situation. Derfor behandler man løbende nye ansøgninger og udbetaler den aftalte støtte til eksisterende projekter.

I Nordea-fonden modtager man dagligt 25-30 henvendelser fra støttemodtagere – for eksempel foreninger, som har været nødt til at udskyde en festival, eller studerende, som har fået et legat til ophold i udlandet, men som ikke kan rejse. Og forståelsen hos fonden er til stede, men overblikket kommer først.

”Alle henvendelser noteres løbende. Vi forventer, at vi i løbet af den næste uges tid har dannet os et overblik over deres forskellige udfordringer, og hvordan vi bedst forholder os til dem,” siger fonden i et skriftligt svar.

Forskellige situationer kræver forskellige midler
Der er stor forskel på, hvilken situation de enkelte bevillingsmodtagere står i, og derfor er det også forskellige løsninger, der skal i brug, pointerer flere af fondene.

Hos Trygfonden skelner man mellem partnerskaber og donationer. Partnerskaberne er præget af et tæt, løbende samarbejde mellem fonden og de enkelte partnere ofte om fælles projekter.

”Og her er vores melding til partnerne, at de skal holde fokus på driften, så børn for eksempel fortsat kan ringe ind til Børnetelefonen hos Børns Vilkår. Og når situationen så har normaliseret sig, tager vi en dialog om det. Vi kommer ikke til at trække tæppet væk under dem,” siger Rie Odsbjerg Werner.

Sådan forholder det sig også med donationerne, der dog indeholder den juridiske binding, at pengene er givet under forudsætning af, at projektet gennemføres.

”Så her må vi have en juridisk vurdering af, hvordan vi kan løse det i praksis. Men det overordnede princip er, at det er en ekstraordinær situation, og at vi godt vil tage vores del af ansvaret,” siger Rie Odsbjerg Werner.

Tuborgfondet klar til at give ekstrabevillinger
I Realdania understreger Jesper Nygård, at han ikke er i færd med at udskrive en blankocheck. Alle relevante og udfordrede projekter vil blive gennemgået og vurderet.

”Der kan være events, der kan skubbes uden omkostninger, og i andre tilfælde har nogen mistet penge, fordi deres event ikke kan skubbes. Det vil vi kigge på med så stor fleksibilitet som muligt. Og jeg kan ikke love, at vi dækker alt, men vi vil se på, hvad vi kan,” siger han.

Og i Tuborgfondet går Peter Giacomello et skridt videre.

”Hvis man har haft omkostninger på et arrangement, som man har måttet aflyse, så må man sende dem ind til os. Det vil vi se positivt på. Og hvis man vælger at udskyde sit arrangement og måske får ekstraomkostninger til lokaleleje, så er vi også villige til at se på en ekstrabevilling,” siger han.

Forrige artikel Sådan dækker vi coronakrisen på Altinget Sådan dækker vi coronakrisen på Altinget Næste artikel Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.