Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Civilsamfundets Videnscenter er stadigvæk i fuld sving med at op- og udbygge en digital database over den skandinaviske civilsamfundsforskning. Databasen foreligger endnu kun i en betaversion, men her er det allerede muligt at tilgå knap 800 publikationer, hvoraf de fleste er danske.

For løbende at holde opslagsværket opdateret, og for at du kan få overblik over nye danske udgivelser af civilsamfundsforskning inden for netop det felt, du arbejder med eller interesserer dig for, indsamler vi cirka én gang i kvartalet nye forskningspublikationer og samler dem her, hvor du let kan klikke dig videre til kilderne. 

Forskningspublikationer – nu også på svensk
I oversigten neden for har vi inddelt forskningen tematisk, så du hurtigt kan danne dig et overblik over den nyeste forskning inden for de emner, der interesserer dig. Emnerne på listen afspejler de publikationer, som forskningsinstitutionerne har budt ind med. Vi begynder med de danske forskningsartikler, som bredt beskæftiger sig med civilsamfundet, og kommer derefter rundt om emnerne foreningsliv, græsrodsbevægelser, lobbyisme, medborgerskab og ngo’er. Derpå følger som noget nyt en liste med de nyeste svenske publikationer, der fordeler sig på emnerne foreningsliv og lobbyisme.

Listen nedenfor omfatter udgivne forskningspublikationer på civilsamfundsområdet i Danmark siden oktober 2019 (hvor vi sidst udgav en lignende overbliksartikel, som du kan finde her). De er alle at finde i databasen.

Gå på opdagelse i den seneste danske forskning her:

Civilsamfund
Egholm, Liv, Liebet Heyse og Damien Mourey: ”Civil Society Organizations: The Site of Legitimizing the Common Good - a Literature Review” i VOLUNTAS, Springer Science, 2019, s. 1-18.
Læs abstract og find materialet her.

Henriksen, Lars Skov: “Det civile samfund, associationer og demokrati” i Sociologiens problemer - en grundbog, Anders Blok og Carsten Bagge Laustsen (eds.), Hans Reitzels Forlag, 2019.
Find materialet her.

Foreningsliv
Ryom, Knud, Jens Troelsen et al.: Inaktivitet i Danmark, delrapport 1. Kortlægning af eksisterende viden om faktorer, der påvirker inaktivitet, Aarhus Universitet, 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Græsrodsbevægelser
Hoff, Jens, Quentin Gausset og Simon Lex (eds.): The Role of Non-State Actors in the Green Transition: Building a Sustainable Future, CRC Press, 2019.
Læs abstract of find materialet her.

Salemink, Oscar, Susanne Bregnbæk, Dan Versalainen Hirslund (eds.): Utopian Movements, Enactments and Subjectivities among Youth in the Global South, Routledge, 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Lobbyisme
Binderkrantz, Anne Skorkjær og Helene Helboe Pedersen: ”Interest Group Access” i The Palgrave Encyclopedia of Interest Groups, Lobbying and Public Affairs, Phil Harris et al. (eds), Palgrave Macmillan, 2019.
Find materialet her

Medborgerskab
Amilon, Anna, Agnete Aslaug Kjær og Steen Bengtsson: Samfundsdeltagelse og medborgerskab blandt mennesker med fysisk handicap, VIVE, 2019.
Læs abstract og find materialet her.

NGO’er
Iversen, Stefan: “‘Just because it isn’t happening here, doesn’t mean it isn’t happening’: narrative, fictionality and reflexivity in humanitarian rhetoric” i European Journal of English Studies, vol. 23, no. 2, Routledge, 2019, s. 190-205.
Læs abstract og find materialet her.

Gå nu også på opdagelse i den svenske forskning:
Foruden det danske har vi nu også taget hul på det svenske forskningsfelt, hvorfor der nu er omkring 200 svenske publikationer at finde i databasen. Arbejdet med at udbygge den svenske del af databasen pågår stadigvæk. Efter arbejdet med den svenske forskning tager vi fat på den norske.

Neden for har vi oplistet de udgivne forskningspublikationer på civilsamfundsområdet i Sverige siden oktober 2019, som vi i skrivende stund har støvet op og tilføjet databasen.

Foreningsliv
Ekholm, David: ”Mellan självständighet och kontroll: civilsamhället som samhällsbyggare genom idrott som verktyg för social hållbarhet” i Ett nytt kontrakt för samhällsbyggande, Josefina Syssner (ed.), Linnefors förlag, 2019, s. 125-50.
Find materialet her.

Kassman, Anders og Johan Vamstad: “Local public administration as facilitator of political youth participation: good intentions and institutional shortcomings” i International Review of Sociology, vol. 29, no. 3, Taylor & Francis, 2019, s. 484-497.
Læs abstract og find materialet her.

Lobbyisme
Johansson, Håkan, Roberto Scaramuzzino og Magnus Wennerhag: “Social Movements and Interest Groups Compared - How organisational type matters for explaining Swedish organisations’ advocacy strategies” i Partecipazione e conflitto, vol 12, nr. 3, Davide Arcidiacono et al. (eds.), University of Salento, 2019, s. 353-81.
Læs abstract og find materialet her.

Åberg, Pelle, Stefan Einarsson, Marta Reuter: “Think Tanks: New Organizational Actors in a Changing Swedish Civil Society” i VOLUNTAS, Springer Science, 2019, s. 1-15.
Læs abstract og find materialet her.

Sådan er forskningen indsamlet
Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet det danske overblik med hjælp fra forskningsmiljøet. Vi har været i kontakt med forskere og forskningskoordinatorer fra samtlige af landets universiteter samt en lang række selvejende forsknings- og analyseinstitutter, der alle har haft mulighed for at byde ind med relevant forskning fra deres respektive institutioner. 

Listen tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet samt Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hertil kommer et omfattende researcharbejde på diverse online forskningsdatabaser og -hjemmesider.

Det er målet på sigt at indgå en lignende dialog med det svenske og siden også det norske forskningsmiljø. For indeværende er det svenske overblik et resultat af vores egen research, som er foretaget i forbindelse med det løbende arbejde med at udbygge forskningsdatabasen med svenske publikationer.

Kender du til ny civilsamfundsforskning – dansk, svensk eller norsk – som du gerne så inkluderet i vores næste forskningsformidlingsnyhedsbrev, så giv os meget gerne besked på rosenstand@altinget.dk.

Forrige artikel Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Næste artikel CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.