Alliancesamarbejde giver sårbare unge og civilsamfundet medvind i Esbjerg

Om suset fra Vesterhavet spiller en rolle, vides ikke, men der er ingen tvivl om, at den Esbjerg-baserede Medvind i Østerbyen-alliance har fået nye vinde til at blæse i den vestjyske havneby. 

Millioner og milliarder af kroner er i årenes løb blevet postet i udsatte boligområder og unge landet over, men i Esbjerg-bydelen Østerbyen er der stadig store udfordringer, som ikke er løst, fortæller Tine Nørholm Larsen.

Hun er projektleder i Medvind i Østerbyen-alliancens sekretariat, og for hende repræsenterer alliancen et friskt pust i arbejdet med at støtte børn og unge i udsatte positioner.

“Vi har fået et spillerum af kommunen og Lauritzen Fonden til at gøre tingene anderledes, og det betyder, at vi kan lave hurtigere, bedre og nemmere løsninger, når vi samarbejder i en alliance.”

Medvindsalliancens initiativtagere er Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune, og alliancens fundament er bygget på viden. Offentlige aktører, civilsamfundet og private borgere er blevet inddraget fra start, så alliancens sekretariat hele tiden kan have fingeren på pulsen og understøtte alliancen bedst muligt i arbejdet med at skabe bedre børne- og ungeliv.

“Det, alliancen kan, er at bidrage med et grundigt overblik over udfordringerne, så vi bedst muligt kan målrette civilsamfundets metoder og indsatser, så de får mest muligt gavn. Det er spild af gode kræfter, hvis alle løber efter de samme unge.” 

Koordination og videndeling giver bedre resultater
Medvind i Østerbyen er en sjældent langsigtet indsats. Den foreløbige udløbsdato venter først i 2030, og det er der en god grund til, forklarer Tine Nørholm Larsen. Der har været for mange velmenende, men kortvarige projekter og for lidt intern koordination i Østerbyen i Esbjerg.

Det skal alliancen gøre op med ved at sikre en mere konstant koordinering af aktørernes indsatser. Det indebærer blandt andet netværksmøder, som arrangeres af sekretariatet.

Her kan civilsamfundsorganisationer mødes og udveksle viden, erfaringer og intentioner, og den tilgang har allerede givet pote, forklarer Tine Nørholm Larsen.

“Netværksmøderne resulterer i, at organisationerne begynder at bruge hinanden mere. Vi prøver at skabe nogle små netværk internt i alliancen, for at spille organisationerne gode på tværs. Det kan vi se, at der er et potentiale i.”

Den overbevisning deler de blandt de medvirkende civilsamfundsorganisationer. 

Projektleder i Ungdomsbureauet Sisse Nedergaard har tidligere udtalt, at: “Netværksmøderne er med til at skabe nye idéer, der understøtter den kreative proces,” mens Stine Thuge, programleder i Mellemfolkeligt Samvirke har sagt, at: “Det giver os en stærkere legitimitet, at vi står sammen i Østerbyen. Især de lokale organisationer kan lære os noget om området. Og jo mere vi lærer, des bedre kan vi målrette vores indsats med de unge.”

Lokal forankring giver solidt fundament
At lære af de lokale foreninger og organisationer er en stor del af alliancens fundament. For det lokale kendskab er essentielt, hvis der for alvor skal rykkes noget ved problemstillingerne.

Det kan nemlig være svært at integrere de store organisationers nationale programmer 1:1. Hvad der fungerer i hovedstadsområdet, fungerer ikke altid på Præstegårdsskolen i Esbjerg, fortæller Tine Nørholm Larsen.

“I Medvindsalliancen har vi gjort os meget umage for at danne et stærkt netværk af lokale aktører. De fungerer som en grundlæggende infrastruktur, der sikrer, at der kommer en lokal forankring og en lokal viden om, hvem det er, organisationer skal snakke med, for at sikre, at deres programmer og indsatser bliver spot on i forhold til den lokale kontekst.”

Derfor bruger sekretariatet kræfter på at kortlægge alle eksisterende indsatser, så de kan lægges frem for de organisationer, der har nye tiltag på brættet i Østerbyen.

“Vi sørger for at tal med SSP-medarbejderne på gaden, vi får talt med den kommunale forvaltning om den eksisterende indsats på området, så organisationerne fra starten bliver klædt godt på til, hvad der er brug for i området.” 

Den interne koordinering er en af alliancens store styrker. For når indsatserne kortlægges, undgår man spildte kræfter, fortæller Tine Nørholm Larsen og fremhæver et konkret eksempel:

“Vi havde en stor civilsamfundsorganisation, som gerne ville hjælpe med at stable nogle fodboldarrangementer på benene. På det punkt var vi allerede godt besat, men vi havde en pigegruppen i lokalområdet, som manglede nogle aktiviteter, og så målretter organisationen sit arbejde til dem.”

Mere agilitet giver et stærkere civilsamfund
Tine Nørholm Larsen er ikke i tvivl om, at alliancen har gjort det lettere at videndele og koordinere. Det er dog endnu for tidligt at konkludere noget på projektets helt store linjer, mener hun.

Dertil er samarbejdet med kun tre af de planlagte 12 år på bagen endnu for ungt. Men der er alligevel nogle læringer, som projektlederen gerne vil videregive til resten af civilsamfundet.

"Indsatsen har været med til at udfordre typiske hierarkiske strukturer på en interessant måde. Hvis en offentlig aktør har en problemstilling, der knytter sig til alliancens fælles mål, så skal aktøren ikke længere udelukkende afvente kommunens beslutning. Aktøren kan i stede anvende det brede netværk af aktører, blandt andet fra civilsamfundet, som alliancen giver.”
 
”På den måde bliver det mere agilt at rykke for forandring. Det viser sig, når en aktør kan gå til alliancen og sige: ’Jeg har den her udfordring, som jeg ikke kan løse alene. Er der nogen der vil hjælpe mig’?”

I sidste ende giver den tilgang også et stærkere civilsamfund, tror Tine Nørholm Larsen. 

“Vi prøver at parre organisationerne på tværs, så der opstår et stærkere civilsamfund, hvor der er noget mere balance i forhold til det offentlige.”

Det kræver, at kommunen afgiver noget magt, noget som de danske kommuner til tider bliver anklaget for ikke at være særligt villige til. Det syn deler Tine Nørholm Larsen imidlertid ikke. 

“Jeg oplever, at kommunen gerne vil gå nye veje for at finde løsninger på de komplekse problemstillinger. Esbjerg Kommune har jo givet os et mandat til at udfordre den gængse måde at arbejde på,” fortæller hun og runder af med en delkonklusion på indsatsens første tre år:

“Jeg tror, at det er nemmere at samarbejde i dag, for Vi kan se på vores evalueringer, at vi har fået skabt et nyt fundament, der er mere magtneutralt. Der er ikke én styrende part, men man er mere på linje. Det har kæmpe betydning. Vi afventer ikke en politisk beslutning eller nogle midler fra kommunen - det er mere bottom-up.”