I Danmark har vi et unikt demokrati, der rækker langt ud over Christiansborg og landspolitik. Demokratiet gennemsyrer vores hverdag og udspiller sig i et væld af minidemokratier, som foreninger, sportsklubber og elevråd. I 2022 påbegyndte Tænketanken Mandag Morgen en kortlægning af minidemokratierne. Det arbejde er mundet ud i rapporten: "Hverdags-demokratier i fokus."

Med afsæt i rapporten inviterer Danske Skoleelever, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Tænketanken Mandag Morgen til debat, hvor vi udfordrer og debatterer, hvad vi kan gøre for, at hverdagsdemokratierne trives og udvikler sig som den afgørende del af vores demokrati, de er. Undervejs i debatten vil vi blandt andet komme ind på følgende: - Hvordan ser de danske hverdagsdemokratiers tilstand ud? - Hvilke benspænd er der, når det kommer til at engagere sig i foreningslivet? - Hvordan sikrer vi at flere har lyst til at engagere sig mere i foreningslivet i fremtiden?

Deltagere:
Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Chili Stengaard Preisler, byrådsmedlem, Roskilde Kommune
Caroline Hermansen, formand, Danske Skoleelever
Daniel Honore, projektchef i Tænketanken Mandag Morgen (Moderator)

Arrangør:
Altinget.dk

Adresse:
Haveteatret (N9), Danske Skoleelever & Dansk Folkeoplysnings Samråd


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »