Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) inviterer til debatmøde om valget i Ungarn.

Ungarns regering er under skarp kritik for at undergrave demokrati og retsstatsprincipper. EU har truet med at stoppe tilskud og fratage landet stemmeretten i EU.

Den 8. april er der parlamentsvalg. Hvad betyder valget for forholdet til EU – og EU for valget? Det kan du blive klogere på til debatarrangementetet 5. april afholdt af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.

Til arrangementet kan du møde:

Krisztina Vas Nørbæk er skribent ved Magasinet rØST om ungarske forhold og optræder jævnligt som analytiker i radio og TV. Hun vil til mødet fortælle om Ungarsk politik indefra. 

Rasmus Nørlem Sørensen, Chefanalytiker i DEO, vil tale om Ungarns forhold til EU, valgets betydning for dette forhold og om EU's muligheder overfor medlemslande, som er på kant med demokratiet – blandt andet Orbans gode venner i den polske regering.

Ordstyrer: Helga Molbæk-Steensig, projektleder og analytiker i DEO, Østeuropa- og retsstatsekspert.

Kontakt info:
GDPR Deleted, GDPR Deleted

Adresse:
Wegeners Gård
Vesterbrogade 60A
1620 København V


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »