Folketingets Udenrigsudvalg har kaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i åbent samråd om, hvorfor regeringen har besluttet at ændre på retningslinjer for støtte til palæstinensiske og israelske organisationer.

Udenrigsministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvorfor regeringen har besluttet at ændre på støtten til de palæstinensiske og israelske organisationer, da den undersøgelse, Udenrigsministeriet satte i gang i foråret, ikke gav anledning til yderligere bekymring.

Udvalget ønsker herunder blandt andet svar på, hvilken rolle israelske myndigheder og politiske aktører og den israelske organisation NGO Monitor har spillet i forbindelse med beslutningen, og om ministeren mener, at NGO Monitor er en uafhængig organisation, der har de samme udenrigspolitiske principper som Danmark i relation til Israel-Palæstinakonflikten.

Endelig ønsker udvalget at få belyst, hvad der ligger i de nye retningslinjer, og om de nye principper kan anvendes på al dansk civilsamfundsstøtte.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Rasmus Nordqvist (ALT), Nikolaj Villumsen (EL), Mette Gjerskov (S), Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (RV).

Kontakt info:
GDPR Deleted, GDPR Deleted

Adresse:
2-133
Christiansborg


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »