VU - ofte den direkte vej til Folketinget

V er bedre til at få deres ungdomsformænd valgt i Folketinget end S. Seks gamle VU-formænd er valgt - den syvende på vej.

Der er ingen tvivl: På papiret har VU-formænd en større chance for at blive valgt ind i Folketinget. Seks gamle formænd og en syvende på vej, mens DSU kun kan prale af tre på tinge.

Venstres Ungdoms nuværende formand Karsten Lauritzen blev på et opstillingsmøde forleden valgt til folketingskandidat for Venstre i Ny Hjørring-kredsen - en af Nordjyllands største og mest sikre Venstrekredse.

To af Venstres store aktuelle navne, statsminister og partiformand Anders Fogh Rasmussen samt den nye politiske ordfører Troels Lund Poulsen, er begge begyndt som VU-formænd. Og så er der ingen, der nævner Flemming Oppfeldt, der måtte forlade Folketinget efter en sex-affære.

Login