VK belønner initiativ mens slaphed straffes

Borgere og virksomheder, der ikke lever op til regerings oplæg om "Noget for noget", vil snart mærke hamren falde. Modsat vil de, som vil gøre en ekstra indsats blive belønnet og slippe for myndighedernes kontrol.

Regeringen vil belønne dem, der vil og kan, mens den vil gøre livet surere for dem, som ikke vil eller som begår ulovligheder:

"Det er vigtigt at synliggøre den enkeltes ansvar overfor samfundet og støtte de personer og virksomheder, der kan og vil. Det er et opgør med nutidens konsekvensløshed, og en synliggørelse af regeringens principper om et bæredygtigt samfund," sagde Claus Hjort Frederiksen, der kaldte oplægget for ideologisk.

Dagens pressemøde var derfor en "reklame" for regeringens indsats på dette område og en konkretisering af, hvad borgere og virksomheder kan vente sig.

Login