Venstre siver i meningsmålingerne

RISBJERGS SNIT: Den store fremgang til Venstre i meningsmålingerne er vendt. Siden sommerferien er vælgerne langsomt sivet fra V svarende til fem mandater. DF fortsætter fremgangen, mens S lider nyt tilbageslag.

Efter en lang periode med rekordhøj tilslutning i meningsmålingerne er Venstre nu begyndt at sive i meningsmålingerne.

Venstre toppede med en tilslutning på 34 pct. af vælgerne i juni 2012, da partiet indgik en skatteaftale med regeringen. Men siden er vælgerne langsomt, men sikkert begyndt at sive væk fra V, så partiet nu står til 31,5 pct. af stemmerne.

Siden toppen i sommer har V samlet set mistet tilslutning svarende til fem mandater. Det viser Altinget.dks vægtede gennemsnit af januar måneds meningsmålinger, som er lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet. 

Login