Venstre kaprer vælgere fra alle partier

VÆLGERVANDRINGER: Alle partier har mistet vælgere til Venstre siden folketingsvalget. V har erobret flest vælgere fra DF, sofaen og Socialdemokraterne. S har tabt flest vælgere. Se alle vælgervandringerne her i professor Risbjergs beregninger af meningsmålingerne.

Venstre har kapret vælgere fra samtlige partier i Folketinget siden valget 15. september 2011. Partiet er gået stærkt frem i meningsmålingerne siden valget, og fremgangen er bredt funderet.

Venstre har således erobret vælgere fra alle andre partier, og V er gået frem svarende til 8,5 mandater. Størst tilstrømning har V fået fra Dansk Folkeparti (1,9), fra sofavælgerne (1,8), fra Socialdemokraterne (1,7) og fra Konservative (1,4). Men V har også hentet stemmer fra SF, Radikale og selv fra Enhedslisten.

Alle andre partier i blå blok end Venstre har tabt vælgere. Men disse tabte vælgere er stort set alle sammen gået til Venstre. Dansk Folkeparti har endvidere hentet vælgere fra Socialdemokraterne svarende til et halvt mandat.

Login