Venstre fortsætter nedtur

RISBJERGS SNIT: Konservative går tilbage, mens Venstre nu har smidt otte mandater siden valget. LA og DF går til gengæld lidt frem. Samlet haler rød blok ind på de borgerlige, viser Risbjergs snit for april.

2015 har vælgermæssigt ikke været et godt år for Venstre. I løbet af de første fire måneder er vælgerne fortsat med at sive fra Lars Løkke Rasmussenes parti. Og ifølge meningsmålingerne er der nu et godt stykke op til Socialdemokraterne, som landets største parti.

Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af april måneds meningsmålinger, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.

Venstre ligger i det nye snit af målinger på 21,9 procent – det er kun marginalt mere end sidste sommer efter det turbulente formandsopgør i partiet. Og et pænt stykke fra valgresultatet i 2011 på 26,7 procent. I løbet af efteråret indhentede Venstre lidt af det tabte fra sommerens nedsmeltning, men siden november er det igen gået den forkerte vej for Venstre.

Login