Vælgervandring: Over 40.000 LA’ere går tilbage til Venstre og Konservative

BEVÆGELSE: Liberal Alliances nedtur har sendt tusindvis af vælgere tilbage til Venstre og Konservative. LA’s nyfundne pragmatisme gør dem svære at skelne fra regeringspartnerne, lyder det fra valgforsker.

Liberal Alliance har siden folketingsvalget i 2015 mistet over 30.000 vælgere til Venstre og 10.000 til Konservative.

Det viser en ny analyse af vælgervandringer, som valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. Dermed udgør skiftet fra LA til Venstre den største nettovandring af vælgere siden valget.

Analysen er med til at cementere den nedtur, som LA efter kuldsejlede løfter om historiske skattelettelser har oplevet. I meningsmålingerne har Liberal Alliance været på en rutsjebanetur og ligger i seneste vægtede gennemsnit af meningsmålinger på 4,7 procent.

Login