Vælgerne straffer Vestager

RISBJERGS SNIT: Mens debatten om dagpengene raser, går Radikale to mandater tilbage i målingerne. Samlet set har rød blok dog stoppet nedturen. DF fortsætter sin fremgang, mens både V og K går tilbage.

Af Søren Risbjerg Thomsen
Professor i statskundskab, Altinget.dks valgekspert

To væsentlige hjemlige politiske begivenheder i september måned var, at Villy Søvndal den 7. september uventet bebudede sin afgang som partiformand for SF, samt at formandskabet i Dansk Folkeparti - som ventet - den 15. september overgik fra Pia Kjærsgaard til Kristian Thulesen Dahl.

Disse begivenheder havde dog ikke den store betydning på anden måde, end at de to partier gik ganske lidt frem fra august til september i snittet af meningsmålinger, SF fra 6,0 til 6,2 pct. og DF fra 13,8 til 14,0 pct.

Login