V-tilbagegang truer Thor P.

NYHED: Mister Venstre blot ét mandat mere i meningsmålingerne, kan det blive finansminister Thor Pedersen (V), der ryger ud, viser ny analyse.

Folketingsstolen vakler under finansminister Thor Pedersen (V).

Meningsmålingerne spår i øjeblikket markant tilbagegang for det store regeringsparti, og nu viser nye analyser af målingerne sammenholdt med den nye valgkredsstruktur, at det næste mandat, der ryger for Venstre, kan blive finansminsterens.

I den nye Nordsjællands Storkreds, der bliver en realitet efter valgkredsreformen til nytår, står Venstre i øjeblikket til fire mandater - men ifølge en beregning, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget, er det fjerde mandat yderst usikkert og forsvinder, blot Venstre går ét mandat mere tilbage i meningsmålingerne.

Login