V og K får kun små aftryk på reformerne

ANALYSE: Regeringens udspil til reformer af SU, kontanthjælp og vækstpakke er i forvejen så blå, at V og K kun får små fingeraftryk på det endelige resultat. Dermed bliver der ikke ændret væsentligt på regeringens egne udspil.

Regeringen får sine reformer igennem uden større ændringer. Sådan ser forhandlingerne ud til at ende. Også selvom det måske kan trække ud med den endelige aftale og give anledning til skænderier imellem partierne i medierne.

Både når det gælder SU, kontanthjælp og vækstpakke befinder regeringens udspil sig i forvejen så langt inde på den blå banehalvdel, at det i praksis er meget svært for V og K at presse regeringen til at give yderligere indrømmelser i form af endnu større besparelser på de offentlige budgetter.

Slutresultatet bliver formentlig, at V og K kun får små fingeraftryk, og at regeringens udspil kommer igennem uden væsentlige ændringer. Og omvendt vil DF heller ikke få held til at gøre besparelser på SU og kontanthjælp mindre end det, regeringen har lagt op til.  
 
Den overordnede ramme vil ikke afvige meget fra regeringens oprindelige udspil. Der skal spares 2 mia. kr. på SU, 1 mia. kr. på kontanthjælp, og væksten i det offentlige forbrug skal sænkes fra 0,8 til i gennemsnit 0,63 procent om året frem mod 2020.

Login