V-MF'ere utilfredse med Fogh

Det sker med lanceringen af ti særlige teser, som skal give Venstre en langt skarpere liberal profil end den, som partiets ledelse tegner i dag. Kodeordene er massive skattelettelser til de rigeste, stop for stigningerne i overførselsindkomsterne og en slankere offentlig sektor:

"Regeringen har opfyldt sine valgløfter, og så er intet mere naturligt, end at Venstre tager en debat om, hvad der nu skal ske", siger borgmester Søren Pind, København, og initiativtager til "Venstres ti teser", der sættes til afstemning på Venstres landsmøde i november.

Flere medlemmer af gruppen, der bl.a. tæller seks folketingsmedlemmer, Peter Christensen, Thor Gunnar Kofoed, Marianne Pedersen, Tina Nedergaard, Leif Mikkelsen og Lars Chr. Lilleholt, påpeger, at den praktiske politik på Christiansborg har skubbet Venstres liberale værdier i baggrunden.

Login