V-LM: Fogh og Løkke genvalgt

Selv om Lars Løkke Rasmussen ikke er i samme form som Venstre-formanden, statsminister Anders Fogh Rasmussen, blev de begge genvalgt på partiets landsmøde.

"Jeg har fejret 50 års fødselsdag, 25 år i Folketinget og 25 års ægteskab. Jeg har været formand for Venstre i godt fem år og statsminister i snart to. Jeg er i fin form og er frisk på opgaven - især med så mange prægtige mennesker, der arbejder med," sagde Anders Fogh Rasmussen.

Han klappede taktfast med, da Lars Løkke Rasmussen blev genvalgt som hans næstformand. Løkke erkendte, at han ikke er i så god form som sin formand, og føjede så til:

"Jeg er godt opmærksom på, at jeg har et stort ansvar i den debat, der optager alle hjørner i vores parti over hele landet: Strukturdebatten. Jeg vil gerne sende det signal - inden vores debat herom i eftermiddag - at jeg er utrolig opmærksom på den særlige opgave. Også i det lys er jeg særlig glad for jeres genvalg."

Login