V beskylder S for finansrod

Folketingets afslutningsdebat står i den offentlige økonomis tegn. Venstre anbriber Socialdemokraterne, der beskyldes for at komme med så mange udgiftskrævende forslag, at skatten må hæves. Socialdemokraterne er ikke overraskende stærkt uenige i den beskyldning.

Ifølge Venstre har Socialdemokraterne fremsat udgiftskrævende forslag for rundt regnet to milliarder kroner uden at have anvist, hvor pengene skal komme fra.

Skulle Socialdemokraterne imidlertid overtage regeringsmagten og gennemføre deres forslag, så må partiet også finde finansiering.

»Sandheden er, at pengene kan komme to steder fra: Besparelser eller højere skat, og da Socialdemokraterne har afvist alle mulige andre besparelser, så må svaret i mine øjne være højere skat. Jeg synes, at det er uærligt, at de ikke har lagt det frem,« siger Venstres finansordfører, Kristian Jensen.

Login