V beklager Facebook-fremstød

POLITISKE ANNONCER: Venstre erkender, at brugere på Facebook - uden at være blevet spurgt - er brugt i partiets annoncering.

"Vi har udnyttet den mulighed, som Facebook har for at lave sociale annoncer. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi ikke ønsker at hænge nogen ud eller vil udstille nogen for en forbindelse til Venstre eller Anders Fogh mod deres vilje," siger Claus Horsted, der er politisk sekretær i Venstres Landsorganisation - og tidligere formand for Venstres Ungdom.

Med annonceringen er blandt andet den tidligere chefredaktør og politiske kommentator David Trads, der har en politisk fortid hos Socialdemokraterne, blevet brugt som reklamesøjle for Venstre.

Claus Horsted oplyser til MediaWatch.dk, at partiet nu vil se på, om sociale annoncer på Facebook er en fornuftig måde at annoncere på.

Login