Ugers forhandlinger forude om kapitalfonde

NYHED: Oppositionen opfordrer til bredt forlig om et mere præcist indgreb mod kapitalfonde og til at inddrage høringsparter i arbejdet.

Skatteministeriet har modtaget 49 høringssvar til regeringens udspil til indgreb mod kapitalfonde og CFC-beskatning. Der er meget at læse, ikke mindst da 47 af svarene svinger fra skepsis til direkte afvisende.

Indvendingerne er, at udspillet skyder over målet, ufinansieret, rammer skævt, er unødigt kompliceret, samt at det er administrativt tungt. Undtagelser i bunken af høringssvar er SKAT med "ingen kommentarer", mens Skatterevisorerne finder forslaget "elegant og effektivt".

"Dansk Industri beskriver i sit svar præcist hele problematikken, hvor regeringen ikke kun vil lukke et skattehul, men i stedet laver en skattereform på selskabsskatteområdet. Jeg ville i skatteministerens sted satse på et bredt forlig, som ikke bliver ændret første gang, det politiske flertal skifter," siger skattepolitisk ordfører Poul Erik Christensen fra de Radikale og tilføjer:

Login